Franskmanden Jeremy Menez fortæller i dag, om det valg han måtte træffe da han afviste Manchester United og blev i barndomsklubben til Sky Sports.
Menez var ellers på besøg i Manchester for at se klubben og møde Sir Alex Ferguson.
Den 17-årige franske angriber indrømmer også, at han var begejstret for klubben og Sir Alex som virkede meget venlig, ogi følge engelske medier, kunne Menez have skrevet under på en kontrakt, som ville give ham £36.000 pr. måned.
Jeremy Menez var en af de rigtig varme spillere, som blev linket til Drømmenes Teater, menMenez valgte dog at være loyal over for den klub, som har støttet ham igennem hans opvækst.
”Det kom som et kæmpe chok, at Sir Alex Ferguson var interesseret i mig – det var fantastisk,” udtalte Sochaux-talentet.
”Jeg må indrømme, at et skifte til United lød meget interessant. Mr. Ferguson fik os til at føle os velkomne. Da jeg kom tilbage til Frankrig, havde jeg lyst til at skifte til United, det var som en drøm.”
”Men vi talte om det med familien, Sochaux og det franske landshold, og jeg valgte i sidste ende at blive hos Sochaux, da de har vist stor tiltro til mig.”
”Jeg ville ikke rejse som en tyv – så simpelt var det,” sluttede Menez hvis udtaleser kommer oven på et hattrick, som han scorede i weekenden for Sochaux – på bare seks minutter.