Måneden der gik: April

United slukkede lyset for Roma igen United trådte ind i april måned med en klassekamp. ”The Famous Man United Went To Rome” for andet år i træk, og det…

United slukkede lyset for Roma igen
United trådte ind i april måned med en klassekamp. ”The Famous Man United Went To Rome” for andet år i træk, og det var et opgør der var spændende på mange fronter. Dels på grund af den historiske 7-1 kamp i fjor, og dels på grund af de store tilskueruroligheder der plejer at være, så var der virkelig lagt i kakkelovnen til et intenst opgør.

United startede kampen som de har for vane i Champions League, afventende og defensivt. Roma kom frem til nogle langskud, men ellers intet nævneværdigt. På et af kampens første United-fremstød scorede Ronaldo sit 37. sæsonmål. Tevez lagde bolden ud på kanten til Scholes, der med en sukkerbal fandt en fremstormende Ronaldo, som med pandebrasken gjorde det til 1-0. Det var et opspil i verdensklasse, og stod som symbolet på den nye kynisme som United havde fundet i Europa: Luk fuldkomment af defensivt, og scor på en af de få chancer du får.

Ronaldos mål var stort set nok til at sende United i semifinalen, og Romerne stod også overfor en umulig udfordring. De prøvede dog at presse United efter pausen, men det medførte blot endnu farligere United-kontraer. Efter små 65 minutter, slog Rooney til på et flot oplæg af Park. Bolden blev sendt indover til bagerste stolpe, og Uniteds koreaner strakte sig til det alleryderste for at sende den tilbage i feltet. Det formåede han, og efter klumpspil foran Romas keeper, Doni, så prikkede Rooney den ind til 2-0. Game Over for Roma, og United kunne rejse hjem med et fantastisk udgangspunkt i bagagen.

Debutantmål sender United i knæ
Næste stop for United var Riverside Stadium. Middlesbrough havde udmærket sig ved at tage point fra alle topholdene. Således var de for eksempel de første som formåede at slå Arsenal i indeværende sæson. Derudover havde de voldt Chelsea og Liverpool problemer, så United var spået en svær kamp nede sydpå.

Det startede dog som det plejer for United. Ronaldo bragte holdet foran efter flot forarbejde fra Michael Carrick. Derefter skulle man tro at det blev en walkover for de ”Røde Djævle”, men det blev det langt fra. Afonso Alves havde endnu ikke scoret for Boro, trods den store transfersum han havde klistret på ryggen efter han blev købt i Holland. Mod United fik han dog sit gennembrud. Han lavede to mål – et lige før, og et lige efter pausen – og Middlesbrough havde vendt et truende nederlag til sejr.

Da sneen begyndte at falde og gøre forholdende svære, så lignede det et nederlag til United, men så slog formstærke Rooney til. På fornemt forarbejde af Ji-Sung Park, gjorde han det til 2-2, og reddede det ene point for United i en svær kamp. Kampen endte 2-2, og United tabte et lille skridt i forhold til Chelsea, der dagen forinden havde slået Manchester City på udebane. 3 point skilte de to tophold, og med en kamp på Stamford Bridge i vente, så så det ud til at blive endnu en spændende sæsonafslutning.

Arsenal sendes ud af mesterskabskampen
United skulle gøre arbejdet færdigt mod Roma i midtugen. Med 2-0 i bagagen var det umuligt at forestille sig andet end et United-avancement, og måske var det derfor at Sir Alex Ferguson valgte at starte med uvante spillere, som Silvestre, Park og Pique. Efter en lille halv time uden chancer kom chokket på Old Trafford. Kampen tog en uventet drejning, da dommer Tom Henning Øvrebø pegede på straffesparkspletten i Uniteds ende. Wes Brown havde, i dommerens øjne, til stor forundring og uoverensstemmelse med hjemmepublikummets mening, tacklet Mancini fejlagtigt. Brasilianeren måtte teatralsk falde til jorden i håb om dommerens befriende dom – straffespark. Daniele De Rossi skulle sparke i Fransesco Tottis fravær, men han kunne ikke klare presset og bankede den langt over.

United tog herefter kontrol over kampen og spillede til tider blændende. Carlos Tevez blev matchvinder, da han med et mesterligt hovedstødsmål gjorde det til 1-0. Målet dedikerede han til et familiemedlem med ordene ”Feliz cumple Ariel” – Tillykke med fødselsdagen Ariel. United sendte altså Roma ud med 3-0 samlet, og nu ventede Barcelona senere på måneden i en semifinale.

Knap nok var semifinalepladsen blevet fejret før en ny kamp ventede. Denne gang var det mod Arsenal, hvor United med en sejr kunne sende ”The Gunners” endegyldigt ud af mesterskabskampen. Den mission startede dårligt, for efter en dårlig første halvleg, kom Arsenal foran 1-0 lige efter pausen. Adebayor scorede med hånden, men da dommeren ikke bemærkede noget, talte målet, og Arsenal var i front. Fire dage forinden var Arsenal sendt ud af Champions League, efter de begik et klodset straffespark kort efter de var kommet på 2-2. Derfor var der lidt ”Déjà Vu”, da Gallas tog mod hånd i feltet, fem minutter efter Adebayors føringsmål. I to omgange eksekverede Ronaldo, og United var på 1-1.

Jubelscenerne fra Ronaldo blev afbrudt af Rio Ferdinand, der som anfører piskede sine spillere tilbage for at jagte det andet mål. Herfra var det også United der sad på kampen. Arsenal kom sjældent frem til noget, og United gjorde stort set hvad der passede dem, men blev aldrig rigtig farlige. Forlæsningen kom et kvarter før tid, da Hargreaves sendte et frispark i nettet. Alle forventede at Ronaldo ville skyde, men den 26-årige englænder overraskede alt og alle, og med sit andet sæsonmål gjorde han det til 2-1. Med det yderste af heldet, og en storspillende Van der Sar, hold United føringen til slut, og Arsenal var nu definitivt ude af kampen om mesterskabet. Et mesterskab som i den grad lå i deres egne hænder, efter de på et tidspunkt var på til at komme otte point foran United, men hvor Clichy dummede sig i overtiden mod Birmingham og ødelagde en stor del af ”The Gunners’” sæson. United derimod, de levede videre.

Tevez redder United igen
Mandag aften spillede Chelsea hjemme mod Wigan. Det var en kamp der på mange måder fik betydning for United. Emile Heskey udlignede i overtiden, og Chelsea var nu 5 point efter United. Det betød, at United kunne tåle at spille en uafgjort mod Blackburn, og stadig afgøre mesterskabet selv, selvom de skulle tabe på Stamford Bridge. Det ene point der var påkrævet i Blackburn holdt dog hårdt. Man skulle helt frem til det 89. minut inden det blev sikret.

Første halvleg havde været en trist affære, med United som det dominerende hold. Et koks mellem Vidic og Ferdinand førte imidlertid til en Santa Cruz-scoring, og Blackburn var pludselig foran 1-0, inden nogen rigtig havde forventet det. Derefter kom der nerver på for United. Samtidig spillede Brad Friedel igen en af sine livs kampe mod United, og hold stort set alt væk fra kassen.

På et hjørnespark i det 89. minut var han dog prisgivet. Nani lagde den indover til Scholes, som flikkede den videre mod bagerste stolpe. Her dukkede Tevez op og scorede det forløsende 1-1 mål. United havde reddet det ene point, og bibeholdt teten i mesterskabskampen.

Liverpoolsk taktisk i Barcelona
Man snakker ofte om, at Liverpool har succes i Champions League, fordi de spiller defensivt og lukker fantastisk af i defensiven. Hvis det er opskriften på succes, så må man i den grad sige at United mestrede den til fulde.

Camp Nou dannede rammen om et fantastisk opgør, og United har kun gode minder fra netop dette stadion. Sidst de var her, løftede de nemlig deres hidtil eneste Champions League-trofæ, og kampen mod Barcelona var måske et stort skridt på vejen mod nummer to. Det startede godt for United med straffespark efter to minutters spil. Gabriel Milito tog med hånd i det kriminelle felt, og Ronaldo skulle eksekvere. Han sparkede den dog en meter fordi, og det stod stadig 0-0 trods chokstarten.

FC Barcelona stod for spilstyret i store dele af kampen. United var tvunget i knæ op til flere gange. Med en defensiv opstilling, der sendte Rooney på kanten, og Ronaldo helt frem, satsede United på kontrastød. Barcelona kom, udover Uniteds straffespark, tættest på en scoring, men en kedeligkamp endte uden mål, og derfor var missionen fuldført for United. De fik det resultat de ville have, og nu kunne fokus lægges på weekendens topopgør mod Chelsea

Carrick-hånd sender Chelsea i ekstase
Chelsea var pisket til en sejr for at holde liv i deres mesterskabsdrømme. United kunne tåle at tabe, og det kunne tydeligt ses på holdopstillingen som gav plads til Nani, Park, Silvestre og Fletcher, mens spillere som Ronaldo, Scholes og Tevez sad udenfor.

Chelsea satte sig da også tungt på kampen lige fra starten, og det var tydeligt at se hvem der var stærkest. United fortsatte stilen fra Barcelona med at spille afventende, mens Chelsea blev ved med at tromle på for at få det vigtige føringsmål. I første halvlegs overtid kom forløsningen for de blå. Drogba holdt fast i bolden ude på højrekanten, og sendte en perfekt bold indover, som Ballack headede ind til 1-0.

Chelsea gik derfor til pause med oprejste pander, mens United måtte erkende, at første halvleg ikke var god nok fra deres side. I anden halvleg kom julen dog tidligt til London. Carvalho gav en gave til Rooney i form af en frispilning, og den var Uniteds nummer 10 ikke sen til at udnytte. Han driblede mod mål og passerede Petr Cech, og der var igen balance i regnskabet. Ud af ingenting stod det nu 1-1, og det var et godt resultat for United.

I slutminutterne skulle der en kontroversiel kendelse til fra linjedommeren, før kampen fik sin afgørelse. Han vurderede, at et indlæg ramte Michael Carrick på hånden i feltet, og dommer Alan Wiley måtte dømme straffe. Ballack eksekverede sikkert, og sørgede for en 2-1 sejr til Chelsea. Med de tre point var Chelsea nu a point med United, og derved havde United brugt de 5 point de havde at give af. Alt andet end sejre kunne ikke bruges nu, hvis mesterskabet skulle forsvares.

Scholes sikrer sig en finale med et drømmemål
0-0 var udgangspunktet efter kampen i Barcelona, og det betød, at United med en sejr kunne spille sig i Champions League-finalen. F.C. Barcelona havde dog intet mere at spille for i La Liga, og derfor var alle deres kræfter samlet for succes i Champions League. Derfor var det et oplagt Barcelona-mandskab der trådte ind på Old Trafford, og de startede med at dominere kampen med 65% boldbesiddelse. United så til tider meget pressede ud, og det lignede et spørgsmål om tid, inden Barcelona kom foran.

Bedst som man ventede på det, trådte Uniteds nummer 18, Paul Scholes i karakter. Han opsnappede en løs bold, og kanonerede den op i fjerneste målhjørne fra 30 meter, uden chance for Valdes. Super mål, og alle i United ondede virkelige Scholes en Champions League-finale, idet den rødhårede terrier netop missede forrige finale i 1999 med karantæne. 1-0 føringen holdt hele kampen igennem, og selvom spillere som Henry, Messi og Eto’o havde gode forsøg, så var United defensivt ovenpå kampen igennem, og med Scholes’ drømmetræf, var selv den mindste tvivl fejet væk: United er i Champions League-finalen!

United kan altså se frem til den 21. maj, hvor slaget skal stå på Luzhniki stadion i Moskva. Finale modstanderen bliver Chelsea, der samlet besejrede Liverpool 5-3.

Månedens lyspunkter
Finalen: Efter otte års venten er United igen at finde i en Champions League-finale. Det er på tide, og det klæder bestemt ikke en klub af Uniteds størrelse, kun at stå med to titler i bedste europæiske sammenhæng..
Fergusons taktiske genistreger: Mange kalder United for kedelige når de spiller Champions League. Faktum er dog, at United har holdt op med at spille naivt, og er nu som belønning i en Champions League-finale. Kredit til Ferguson, der tager til svære udebaner som Lyon, Roma og Barcelona, og får et resultat med hjem. Sådan har de sidste fem vindere spillet, og det er utopi at tro man kan vinde verdens bedste turnering, med at spille champagnebold på alle udebaner.
Den udødelige vilje: United har lavet mange sene mål, og vendt mange kampe til deres fordel i april måned. Det skyldes man aldrig giver op, og det giver bonus i kampe som mod Lyon, Arsenal, Middlesbrough og Blackburn. United har en vilje uden lige, og en kamp er aldrig færdig, før dommeren har fløjtet af. Det er april måned et godt eksempel på.

Månedens nedture
Chelsea-kampen: Netop som jeg har rost Fergusons taktiske evner, så vil jeg tillade mig at kritisere den igen. I kampen mod Chelsea blev der stillet med så mange reserver, at nederlaget faktisk kom inden kampen begyndte. Man har netop en bred trup, for ikke kunne undgå nødløsninger i kampe som denne. United fik som de fortjente, 0 point, og et stik i kampen om mesterskabet.

April var en stor måned for United. Man spillede sig i en Champions League-finale, og Premier League-titlen er kun to sejre væk. Alt i alt er sæsonens hårde forfølgningsarbejde ved at bære frugt, og nu ligger United som de gerne vil. Med fremme i alle turneringer.

Vi går ind i sæsonens sidste måned, og maj byder på afgørelsen i Premier League, og finalen mod Chelsea i Champions League. Om United får to, en eller slet ingen titler afgøres meget snart!

God maj.

Forrige artikel

Måneden der gik: Marts

Næste artikel

Premier League-finale på Den Glade Gris

ANNONCE