Et af de største fodboldopgør står for døren. Mourinho vs Ferguson. Rooney vs Benzema. Ronaldo vs van Persie. United vs Real. De er to af verdens største klubber, med fantastiske historier som brager sammen i Champions League 8-delsfinalerne.
Vi har i den forbindelse taget et smut over på “den anden side”, og fået en snak med Sture Korsgaard, der er stor fan af Real Madrid og følger den spanske kongeklub i tykt og tyndt. Sture er 28 og bor i København og arbejder til daglig som lærer.
Først og fremest Sture, fortæl os lige hvorfor du blev Real Madrid-fan?
Jamen det er tilbage i 1998, hvor jeg for alvor begyndte at følge med i Champions League. Jeg kunne godt lide både Juventus med stjerne som del Piero og Zidane, og Real Madrid med Raul, Morientes og Roberto Carlos. Da jeg i mange år var kommet på Club La Santa, blev jeg altid konfronteret med trøjer fra Real og Barca på det lokale minimarked. Og det var her, da min far købte en trøje med Roberto Carlos til mig, at jeg begyndte at følge Madrid tæt. De vandt så Champions League et halvt år efter den ferie.
Jose Mourinho er en kontroversiel person, er han også manager i Real Madrid efter sommerpausen?
Det er et meget spændende spørgsmål, der dog er svært at give et eksakt svar på, da han er en person, der deler vandene, og der er også det politiske henseende. Hans resultater taler vel for en fortsættelse. Er han, med hans historik og image, manden, der giver klubben La Decima (den tiende Champions League-titel)? Omvendt er der også et paradoks. Historisk set topper hans hold altid i sæson to, hvilket altså var sidste år. Og det kan også se ud til at være tilfældet her, da vi ikke ser stærke ud i denne sæson.
Én af Mourinhos åbenlyse kvaliteter er, at han er i stand til at motivere sit hold. Herudover tager han fokus fra spillerne via medierne. Dog har disse aspekter virket fraværende i denne sæson, hvor Mourinhos retorik har været mere splidskabende end selviscenesættende. Hvor Real Madrid i sidste sæson kunne lave en del remontadas (comebacks) og vinde kampe på træfsikkerhed og motivation, er holdånden til tider svær at få øje på. Det ligner et splittet mandskab, der har svært ved at nå sidste sæsons højder.
Hvis vi ser på det politiske, er det interessant, at Florentino Perez hentede Mourinho ind som manden, der skulle bryde Barcelonas dominans og skaffe os La Decima. Derfor fik Mourinho en masse beføjelser, der gør, at han har stor magt og autonomi i Real Madrid. Det kan være godt med en langsigtet plan, men det lader dog til at slutte til sommer, for Mourinho har trådt forkert såvel indkøbsmæssigt som handlingsmæssigt i denne sæson. Mange ryster på hovedet over Casillas-sagen.
Jeg sidder ikke med en krystalkugle. Men det ser skidt ud for Mourinho, hvis det lykkes United at ekspedere os ud af Champions League, for så er der kun pokalturneringen tilbage at spille for. Der er præsidentvalg til sommer. Mourinho vil ikke være et populært valg, så skal Perez i gang med et nyt projekt. Mit bud er, at der sættes et nyt projekt i gang.
Det ser ud til, blandt andet efter Mourinhos ankomst til Madrid, at rivaliseringen med Barcelona er blusset op igen. Hvorfor er disse kampe så vigtige for Real?
Jeg vil indledningsvis ikke sige, den er blusset op ”igen”, for hvornår har den ikke været der? Dog er der ingen tvivl om, at El Clásico bliver eksponeret i meget høj grad i de seneste år. Heri ligger der naturligvis, at det er de to mest vindende hold i spansk fodbold, og at det er de to største byer i Spanien. Yderligere er Barcelona Cataloniens hovedstad. En del af Spanien der gerne vil være selvstændige, hvilket skaber en politisk konflikt med Spaniens hovedstad Madrid.
Den største grund til, at denne kamp er så populær overalt lige nu, må være, at mange af de største internationale stjerner spiller på de to mandskaber. Det er to kæmpe klubber med store budgetter og stor fanskare. Som Real Madrid-fan er der ikke noget smukkere end at vinde over Barcelona. Kampen er bl.a. så vigtig lige nu, fordi det er blevet en folkelig forståelse og bred anerkendelse, at Barcelona er det bedste hold. Det er som om, at de står for det smukke, mens Real Madrid er ”de grimme”.
Rivaliseringen med Barcelona er blandt andet så vigtig, fordi det er den store drivkraft og bevæggrund for Madrid; at være bedre end de evige rivaler.
Sidste sæson lykkedes det så endelig langt om længe for Jer at få vippet Barcelona af pinden. Hvor vigtigt var det at vinde mesterskabet?
Fordi Barcelona havde vundet tre år i træk, var det ekstremt vigtigt at få vendt stimen. Barca virkede nærmest urørlige med Messi, Iniesta og Xavi, men vi fik med 101 point sat rekord og fik på fantastisk vis vendt dette billede. Det var vigtigt igen at være tilbage på tronen, og vigtigt for klubbens renome og selvbillede. Vi ser os selv som verdens største og bedste klub, det fik vi vist Barca og omverdenen. Her kunne det ses på pointene i tabellen, og ikke på historik, indtjening af penge og tomme løfter.
Det er længe siden I har vist noget kvalitet i Europa, hvorfor denne europæiske titel-tørke?
Det er et spørgsmål, man kunne analysere og fortolke på mange måder, ligesom det kræver mere spalteplads, end jeg har her. Dog vil jeg forsøge at udpege de væsentligste årssagssammenhænge, selvom jeg godt ved, der kan være andre tilgange, og at de kan uddybes mere; 1. Galácticos-perioden fra Beckham. 2. Manglende kontinuitet. 3. La Décima-forventningspresset.
Hvis vi begynder med det første punkt, er det interessant, at det for alvor gik galt fra sæsonen, hvor vi modtog ”Jeres” Carlos Queiroz og David Beckham. Trænerskiftet skyldtes en officielt en foryngelse. Sæsonen begyndte med fantastisk fodbold, men efter pokalfinalen, der blev tabt til Zaragoza, begyndte den store deroute. Man valgte før sæsonen at skille sig af med Makelele. En handling, jeg og mange andre Madrid-fans har meget svært ved at forstå rationalet i, og en væsentlig faktor i nedgangen, da der f.eks. var kampe med Guti og Beckham på midtbanen – holdet var i ubalance. Det indledte en Zidanes y Pavónes-æra, hvor de store stjerner ikke blev sparet, mens de blev blandet med unge spillere fra egen avl som Pavón og Raúl Bravo, hvilket heller ikke fik skabt en god ligevægt.
Manglende kontinuitet skal ses ved de mange trænerskift. Hvis vi sammenligner med rivalerne Barcelona, har de haft det samme system i mange år nu, hvor der er modifikationer, men hvor spillere opdrages og købes til denne stil. Omvendt har Real Madrid haft 10 trænere siden seneste triumf i 2002, hvor Mourinho har haft længst tjenestetid. De mange trænerskift medfører forskellige systemer, nye spillerkøb og dermed også manglende stabilitet, balance og kontinuitet.
Afslutningsvis kan man sige, at man hvert år taler om, at den tiende Champions League-sejr skal i hus. Jeg synes, det er vigtigt, at vi som en så stor klub viser ambitioner og intentioner overfor omverdenen og fansene, men omvendt er det som om, at der er en selvopfyldende besættelsesprofeti over det. Noget der gør, at vi hvert år får lagt en masse pres på os selv, hvilket er med til at ødelægge det for os selv. Jeg troede dog, at vi ville vinde turneringen sidste år.
Der er en række danske United-fans, der rejser til Madrid for at se kampen på onsdag. Hvad kan du fortælle om stemningen der venter på Bernabeu, og hvad skal man ellers se i Madrid?
Som United-fans kan I som neutrale tilskuere uden tvivl let se, at stemningen på Bernabéu mod midt- og bundhold ikke er så intimiderende for modstanderen ift. syngen og skrålen. Dog vil der vente United en anden oplevelse, for det er en Champions League-kamp mellem to af de største hold i verden, hvor tilskuerne, som vi også så det mod Dortmund, vil forsøge at drive spillerne frem fra første fløjt. Lyd- og sangmæssigt står Ultras Sur naturligvis for meget stemning i særdeleshed, men til Champions League er en del fra stadion med til at piske stemningen op i almindelighed. Der er to ting, I især kan lægge mærke til. Efter syv minutter vil fansene synge “Illa illa illa, Juanito maravilla.” Yderligere vil I sikkert opleve en enten-eller-tankegang. Generelt er der mere betalt fodboldseere end fodboldsangere, men publikum er gode til at vise deres følelser på godt og ondt.
Det er altid godt at tage ind til Puerta del Sol, for i hjertet af byen kan I finde mange forskellige gode spise- og musiksteder. Klichéfyldt er der jo museerne som Museo del Prado og Museo Reina Sofía samt kongepaladset. Men måske I skulle se Plaza de Cibeles, hvor Real Madrids fans kommer til at fejre Champions League-sejren i 2013?