Sidst, Newcastle gik efter at få Jesse Lingard på lån, blev det et “nej tak” fra Manchester United. Men det tyder på, at den nyrige bundklub ikke har givet op, og at jagten på Uniteds midtbanemand efterhånden er intensiveret.
Ifølge Fabrizio Romano er Newcastle i skrivende stund ved at presse Manchester United for at få en aftale i hus med Jesse Lingard inden transfervinduet smækker i 1. februar.
Tilmed kan Daily Mail rapportere, at Jesse Lingard selv skulle være fascineret af projektet i det nordøstengelske, og vil ikke afvise et skifte dertil i det indeværende vindue. Imidlertid skulle West Ham, som havde ham på leje sidste forår, også være interesseret.
Jesse Lingards kontrakt udløber til sommer, og intet tyder på, at det bliver en kontrakt, der bliver forlænget.