Søndag aften venter et sandt topopgør mellem Arsenal og Manchester United. Sidst de to hold mødtes blev det til en 3-1 sejr til Manchester United. Siden da har Arsenal spillet 11 kampe uden at tabe en eneste i ligaen. Der venter altså et sprudlende Arsenal. Forud for opgøret har Erik ten Hag sat nogle ord på modstanderen, og Casemiros karantæne.
– Det er tydeligt, at de er i en rigtig god stime, og jeg synes de fortjener at være i den position de er i nu. De har en rigtig god struktur, måden de spiller på. De har en rigtig god mentalitet, og en vindende attitude på holdet. Det er derfor de ligger øverst i ligaen. De er i en rigtig god stime. Det er op til os at stoppe den stime, og vi vil gøre alt for at for at gøre det.
Selvom der er tro på egne evner, giver ten Hag også kredit til den udvikling Arsenal har haft siden sidste opgør.
– På det tidspunkt da vi spillede mod dem, kunne de allerede se at træneren og staben havde arbejdet lang tid med holdet. De er endda blevet endnu bedre i løbet af den første halvdel af sæsonen.
– Der er en rigtig god ånd på deres hold, så vi ved hvad vi skal. Vi skal være rigtig gode. Vi har virkelig brug for en god præstation. Men hvis vi har det, tror jeg at vi har en god chance for at godt resultat ud af den præstation.
Casemiro fik gult kort mod Crystal Palace i onsdagens 1-1 opgør, hvilket var hans femte gule kort som har udløst én spilledags karantæne. Men ten Hag tror på en sejr uden den brasilianske midtbane general.
– Vi slog Arsenal uden Casemiro sidst. Vi har en idé om hvordan vi skal håndtere det.
Det kan være ten Hag skal mindes om at Casemiro kom ind som indskifter i sidste opgør, tilbage i september, men han er altså ikke tilgængelig til søndagens kamp.
Casemiro bliver et stort savn mod Arsenal. Han har været intet mindre end fantastisk, hvilken signing det har været 👌⭐️ Top 3 af bedste 6’ere i verden.
Det bliver nok Fred der skal passe den plads, hvilket jeg tror på han kan løse ( måske med gult i bagagen efter kampen ;). Overvåg Ødegaard ligesom han gjorde med De Bruyne.
Det kunne også være spændende og sætte Martinez op på midtbanen og se hvad han kan bidrage med der. Men måske Arsenal ikke er kampen man skal eksperimentere.
Ligemeget hvad så bliver det forhåbentligt en god præstation vi kan være stolte af efter kampen🔴🔴
United og Arsenal i et rigtigt topopgør – det er sku længe siden😅