Money League: Liverpool overhaler United

For første gang nogensinde overgår Liverpool Manchester United i Deloittes årlige analyse over fodboldklubbers omsætning.

På trods af, at Manchester United i sidste sæson øgede omsætningen med 130 millioner euro – svarende til cirka en milliard kroner – sammenlignet med sæsonen forinden, blev klubben overhalet af Liverpool.

Det fremgår af analysen Football Money League, der årligt laves af revisionsvirksomheden Deloitte.

Deloitte rangerer verdens klubber ud fra, hvor meget de har omsat for i løbet af en sæson. Tallene opgøres ud fra indtægter, der kommer fra sponsorer, tv-aftaler, billetsalg samt salg af merchandise og spillerhandler.

De røde djævle omsatte i 2021/22-sæsonen for i alt 689 millioner euro, hvilket svarer til cirka 5,2 milliarder kroner. Den milliardstore vækst i omsætningen skal ses i lyset af, at sæsonen forinden var stærkt plaget af coronarestriktioner, hvilket gjorde, at fans ikke kunne komme på stadion, og at klubbernes billetindtægter derfor blev begrænset.

I mange år har de øverster fire pladser af listen været domineret af Real Madrid, FC Barcelona, Bayern München og Manchester United.

For anden sæson i træk er det dog Manchester City, der topper Deloittes liste med en omsætning på omkring 5,5 milliarder kroner. På andenpladsen er Real Madrid, mens Liverpool har sneget sig op på en tredjeplads efter en sæson, hvor klubben var med i ræset om hele fire trofæer.

Det er første gang nogensinde, at Liverpool overgår United i Deloittes årlige analyse, siden revisionsfirmaet begyndte at opgøre fodboldklubbers omsætning fra sæsonen 1996/1997.

Manchester United toppede senest listen i 2016/17, hvor de røde djævle var den mest omsættende klub i verden.

2 kommentarer
  1. City omsætning på 5,5 milliarder😆
    Det dælemeneme nogle lækre sponsoraftaler de må have😂

  2. City er og bliver en plastik klub i ordets værste betydning….Jeg er ikke misundelig på deres “succes” den er købt og betalt af oliepenge intet andet…så hellere undvære

Kommentarer er lukket

Forrige artikel

Shoretire lånes ud til Bolton

Næste artikel

Erik ten Hag: Vi slog Arsenal uden Casemiro

ANNONCE