Helt tilbage i februar startede BBCs sportsredaktør Simon Stone og finansredaktør Faisal Islam en podcastserie op om salget af Manchester United.
Dengang var det nok tiltænkt til en kortere podcastserie i få episoder, men ovenpå dagens meldinger og rygter i medierne om Qatars bud fra både Reuters og BBC, udgav de den 27. episode, hvor de går dagens hændelser igennem.
I løbet af podcastserien har de gået i dybden på de forskellige bud, reaktioner og holdninger fra fans og ex-spillere, samt taget lytteren med igennem de mere tekniske dele af budprocessen.
Dagens episode og hele podcasten kan lyttes til på bl.a. Spotify under titlen “How to buy a football club”