Ingen De Gea-forlængelse endnu: Status på Uniteds målmandskabale

The Athletic har givet en opdatering om, hvad status er med Manchester Uniteds målmandssituation.

Manchester United skal have en ny målmand.

Det står klart, selv om førstemålmand David de Gea gerne vil blive og sågar har afvist et lukrativt tilbud fra Saudiarabien. Men spanieren har udløb om 12 dage, og der er stadig ikke underskrevet en ny kontakt med målmanden.

The Athletic skriver, at Manchester United derfor leder efter nye alternativer.

Skal man erstatte spanieren 1:1, ligner det, at Inters André Onana er den foretrukne mulighed. Han var førstemålmand under Ten Hag i Ajax under deres succesfulde 2019-sæson, og hans imponerende evner med fødderne passer til det, Ten Hag kræver af sin målmand.

Dog er der andre prioriteter i transfermarkedet som en 9’er og en midtbanespiller, og da Inter kan ende med at kræve €70 mio for Onana, kan camerouneren ende med at være for dyr.

Dermed kan det ende med, at De Gea bliver, og i så fald skal der indhentes en ny backup-målmand. Nottingham Forest vil købe Dean Henderson, og her ligner det, at Anderlechts Bart Verbrüggen passer ind – dog er Brighton især langt i processen om at hente ham.

Tredjemålmand Tom Heaton har fået forlænget med et år, men han vil gerne spille og har tiltrukket sig interesse fra nyoprykkede Luton Town og Championsip-holdet Hull City.

Forrige artikel

Fernandes i topform: To mål og en assist mod Bosnien

Næste artikel

Shaw leger agent på landsholdstjeneste: Ser gerne Kane og Rice i United

ANNONCE