Superstjerner Europa rundt tager eller er rygtet til Saudi Arabien disse dage. Manchester Uniteds målmand David de Gea er ifølge talkSPORT rygtet til oliestaten, men har angiveligt takket nej til et tilbud.
Spanieren skulle ønske at blive i Manchester United mindst to år mere og dermed forlænge sin aftale i klubben, selv om manager Erik ten Hag ikke har garanteret ham fast spilletid.
De Geas kontrakt udløber til sommer, men det virker uundgåeligt, at han forlænger sin aftale, hvor det forlyder, at det blot mangler et grønt lys fra ledelsen, før forlængelsen kan gøres officiel.
Det fortælles ikke, hvilken saudiarabisk klub, der har været ude med snøren efter David de Gea.
Bliver da interessant, om DDG fortsætter eller om United henter en anden. Det skulle da formodes, at hvis klubben var sikker på, han skulle stå fremover, så var kontrakten allerede forlænget nu…