Rio: Spillerne stoler på Sir Alex

På nær en smutter mod Sunderland har United udvist forrygende form siden jul, hvilket har skabt grobund for optimisme omkring, at United næste år kan…

På nær en smutter mod Sunderland har United udvist forrygende form siden jul, hvilket har skabt grobund for optimisme omkring, at United næste år kan følge Chelsea helt til dørs i mesterskabskampen.

I den forbindelse mangler dog et sidste led på midtbanen. En mand, der kan binde holdet sammen på Roy Keane-agtig manér. Hvem der er i kikkerten ved kun Fergie og hans nærmeste, imens må både spillere og fans vente i spænding på, hvem der hiver trøjen over hovedet.

“Jeg tror og håber, at de forestående indkøb vil gøre holdet komplet. Det er managerens lod at beslutte, hvem der skal hentes ind, og vi stoler alle på, han henter de rette folk. Spillerne venter som fansene i spænding på at se, hvem der kommer til sommer, siger Rio til United Review.

Verdens dyreste forsvarsspiller tror, at Manchester Uniteds fans har noget at have deres optimisme omkring de kommende år i. Han føler, at den modningsproces, holdet de sidste to-tre år har været igennem efterhånden er ved at nå sin slutning.

“Der er fortsat unge spillere, der kommer op og skal lære at vænne sig til de forventninger, der følger med det at spille i Manchester United. Så på et eller andet plan kører processen stadig, men jeg synes vi er ved at have fundet den rette blanding af ungdom og rutine. Hvis vi kan holde sammen på den nuværende trup, så ser fremtiden lys ud,,” afslutter Uniteds nummer fem.

Forrige artikel

Solskjær på vej mod trænerkarriere i United

Næste artikel

Foster: Lad mig blive i Watford

ANNONCE