Den aldrende svenske verdenstjerne er allerede ankommet til Manchester United, hvor han fra den 1. januar vil være ansat i 2½ måneder.
Han blev hentet til United for få uger siden som et supplement til Uniteds angreb, og derfor forventes det ikke, at Larsson vil spille med i alle de kampe, som han kan komme til.
Men det har svenskeren, som er købt/lånt fra Helsingborg alt efter, hvem man spørger, ingen problemer med:
“Selvfølgelig er det op til manageren at bestemme hvor og hvornår, jeg skal spille.
Det har aldrig være noget problem for mig (at være indskifter, red.), og det vil det heller ikke komme til.
Jeg ved, hvorfor jeg er her for, og forhåbentlig kan jeg gøre det. Det, jeg kan gøre, er at træne, så godt jeg kan, og gøre det så godt jeg kan, når jeg spiller,” udtaler Henrik Larsson.
Han vil næppe komme til at spille den 1. januar mod Newcastle, men forventes i stedet at få debut i FA Cup kampen få dage senere imod Aston Villa, som har hans tidligere manager fra Celtic, Martin O”Neill, som manager.
I Celtic scorede Larsson 242 mål i 315 kampe.