Amorim om Yoro: »Måske er det ikke så slemt«

Det var ikke kun resultatet i går, der skabte negative overskrifter. Leny Yoro måtte udgå med en skade efter 50 minutter, hvilket naturligvis har sat spørgsmåltegn ved hans deltagelse i Europa League finalen d. 21 Maj.

(Getty Images – Catherine Ivill) 

Selvom den unge forsvarsspiller Leny Yoro selv kunne gå ned i spillertunnellen efter sin udskiftning, var Ruben Amorim tydeligt frustreret over situationen efter kampen – særligt med Europa League-finalen blot 9 dage væk.

– Vi skal vurdere Leny nærmere i morgen [mandag]. Han mærkede noget, men jeg tror, det kan være en mindre ting.

I et separat interview med Sky Sports gentog Amorim sit håb om, at skaden ikke er alvorlig.
– Han havde det samme problem i starten af sæsonen. Vi håber, det ikke er noget seriøst. Jeg vil ikke sige for meget, men måske er det ikke så slemt.

Yoro har spillet en vigtig rolle i holdets Europa League kampagne og er utvivlsomt at finde i startopstillingen til finalen, hvis han er kampklar. Derfor må vi bare håbe, at det ikke er så alvorligt, som det ellers så ud til i går!

Skriv et svar
Forrige artikel

Amorim: »Vi mister følelsen af, at vi er en stor klub«

Næste artikel

Læsernes karakterbog: Dansk og portugisisk 'disasterclass'

ANNONCE