(Photo by Alex Grimm/Getty Images)
»Follow Follow Follow cause United are going to Bilbao!«
Denne profeti, som længe har lydt på Old Traffords tribuner, er gået i opfyldelse, og i aften sker det derfor endelig: Manchester United spiller Europa League-finale og er derfor draget til Bilbao for anden gang denne måned.
I aften gælder det Tottenham. Det vækker naturligvis minder om Sir Alex Fergusons ikoniske og ekstremt overlegne bemærkning: »Lads, it’s Tottenham.« Citatet, som oser af selvtillid, har levet videre i klubbens fans’ bevidsthed lige siden Roy Keane fortalte os alle anekdoten om den tæt på perfekte peptalk.
Siden er mange Manchester United-managere blevet fyret, og de gode historier om klubben er blevet færre og færre. Alligevel lader det til, at mange stadig betragter United som favoritter, ligesom Sir Alex Ferguson gjorde dengang.
Årsagen skal formegentlig findes et sted imellem Manchester Uniteds historiske størrelse – og Tottenhams manglende evne til at vinde trofæer. For resultaterne i Premier League har været dissideret forfærdelige – for begge klubber.
Et trofæ der kan sende et signal men ikke redde sæsonen
Vigtigheden af kampen kan ikke undervurderes.
Derudover vil den forestilling, jeg selv har, om at Manchester United blot er en storklub ude af form, forsvinde. I stedet vil det stå klart for alle, at klubben er gledet ned i anden, eller måske endda tredje eller fjerde række blandt Europas bedste fodboldklubber.
Måske har mange allerede en fornemmelse af, at de tre pointer ovenfor ikke blot er hypotetiske, men i realiteten allerede er indtruffet. For selvom klubben kommer til at bære navnet, historien, logoet og trofæet efter kampen, er katastrofen allerede indtruffet, og sæsonen bliver ikke reddet, bare fordi Bruno løfter Europa League-trofæet, selvom det kommer til at føles sådan i aften.
Men det vil utvivlsomt sætte streg under, at Manchester United stadig hører til blandt eliten, og det vil sende et signal om, at klubben stadig har vindermentalitet og en fremtid.
Dato, tid og sted
Kampen spilles i aften kl 21:00 på San Mamés Barria.
Dommer
Kampens dommer er tyske Felix Zwayer.
Skader og karantæner
Manchester Uniteds fans fik noget at smile over i går, da de kunne læse nyheden om, at Leny Yoro, Diogo Dalot og Joshua Zirkzee alle var på græs sammen med resten af holdet til gårsdagens åbne træning. De er alle også med i dagens trup.
Dermed er Manchester Uniteds skades liste reduceret til kun at indeholde Lisandro Martinez, Johnny Evans og Matthijs de Ligt.
For Tottenham sidder de kreative midtbaneprofiler Lucas Bergvall, James Maddison og Dejan Kulusevski ude med skade. Noget man i fjendes lejer ser som et stort problem.
Derudover er forsvarsspilleren Radu Dragusin ikke rejst med til Bilbao, ligesom Dane Scarlett og Timo Werner heller ikke er det.
Mulige startopstillinger
Manchester United
Onana
Lindelöf – Maguire – Yoro
Mazraoui – Ugarte – Casemiro – Dorgu
Amad -Bruno
Højlund
Tottenham
Son – Solanke – Johnson
Sarr – Bentancur – Bissouma
Udogie – Van de Ven – Romero – Porro
Vicario
Hold øje med
Du bør – ligesom Dorgu og Yoro – holde godt øje med den lynhurtige Brennan Johnson, der har været Tottenhams topscorer i denne sæson.
Solanke er også ved at finde formen. Den engelske angriber har scoret fire mål i de sidste fem kampe, han har startet i.
Derudover ved vi alle, hvad Son kan på dagen. Selvom han ikke har været flyvende denne sæson, er han stadig den mest målinvolverede Tottenham-spiller.
Men særligt Tottenhams bagkæde bør du holde øje med. Den kommer sandsynligvis til at stå ekstremt højt på banen, og det vil skabe problemer – forhåbentlig flest i Tottenham-feltet.
Skribentens bud på kampens resultat
Morten Bruun forventer en målrig affære – og det gør jeg egentlig også. Selvom Tottenhams defensiv nok er deres mest stabile kæde, så bør vi kunne skabe problemer, når de står højt på banen. Derfor byder jeg på en 2-2-kamp i ordinær spilletid, hvorefter Bruno Fernandes afgør det i den forlængede spilletid.
Ugens podcast
Hvor kan man se kampen?
Kampen kan ses på Disney+, men hvis din gratis prøveperiode er udløbet, er der ingen grund til panik. Der er heldigvis masser af pubs rundt om i landet, hvor du kan se opgøret i godt selskab.