(Ben Roberts Photo/Getty Images)
Rúben Amorim har måske flere strenge at spille på i Europa League-finalen, end han havde regnet med.
Til dagens åbne træning på Carrington er både Leny Yoro, Diogo Dalot og Joshua Zirkzee iført støvler og deltager sammen med resten af holdet.
Det er dog endnu uvist, om de tre tilbagevendte spillere er en del af kamptruppen til onsdagens finale i Bilbao. Det bliver vi klogere på i løbet af onsdagen.
Zirkzee pådrog sig baglårsskade mod Newcastle midt i april og var dømt ude resten af sæsonen. Dalot har været ramt af en skade i læggen, der har holdt ham ude siden slutningen af april. Yoro blev udskiftet i forrige weekend mod West Ham, da han mærkede ubehag i den fod, der tidligere har voldt ham problemer.
Opdateret kl. 16:49
Manchester Uniteds trup til opgøret er offentliggjort. Både Yoro, Dalot og Zirkzee er inkluderet.
Målmænd
Altay Bayindir
Tom Heaton
Dermot Mee
Andre Onana
Forsvar
Harry Amass
Patrick Chinazaekpere Dorgu
Diogo Dalot
Jonny Evans
Tyler Fredricson
Ayden Heaven
Victor Lindelöf
Harry Maguire
Noussair Mazraoui
Luke Shaw
Leny Yoro
Midtbane
Casemiro
Toby Collyer
Christian Eriksen
Bruno Fernandes
Kobbie Mainoo
Mason Mount
Manuel Ugarte
Angreb
Amad
Alejandro Garnacho
Rasmus Højlund
Joshua Zirkzee