(Photo by Ash Donelon/Manchester United via Getty Images)
Manchester United sluttede sæsonen 24/25 meget skuffende af med et nederlag i Europa League-finalen, men der blæser nye vinde over de røde djævle op til den kommende sæson. Der er kommet fire nye spillere til, og United har vist gode takter i opstartsfasen.
Den første store test venter dog først på søndag – og det er en af de største i sæsonen – nemlig mod sidste års vicemester i Arsenal.
Amorim mødte pressen på det nyrenoverede Carrington i formiddags og han ser frem til at komme i gang. Her kunne han passende svare på, hvilke spillere, der er klar til kamp.
– Mazraoui og Licha bliver ikke klar. André og Zirkzee er blevet klar. De er muligheder til kampen.
Der blev naturligvis spurgt ind til den nyeste United-mand, Sesko og om han kommer til at spille – og hvordan Amorim ser på Uniteds nye front-3.
– Først og fremmest er det mere end end front-3. De kæmper for deres pladser, det er jeg glad for. Han kan spille fodbold på flere måder og han kommer til at lære. Han har et stort potentiale.
Ruben Amorim fortalte under preseason, at mandskabet stadig har meget at rette op på, hvilket han blev forholdt til formiddag.
– Det er svært at vide, for vi kan ikke ændre alt på fire uger. Dét jeg ved, er at vi træner bedre og hårdere, så jeg ved, vi er klar til at møde de krav, som kampene stiller os. Jeg er mere fortøstningsfuld nu.
I forhold til målene for sæsonen 2025/26, så kan det i United lejren være svært at sigte efter stjernene efter seneste sæsons fadæse, men United-manageren sigter efter Europa.
– Vi vil gerne tilbage til Europa. Det er svært som United-manager at sige sådan noget, men vi skal også være realistiske. Der er hård kamp og der er hold, som har haft mere tid med hinanden, men vi kommer til at kæmpe hårdt for det.
– Vi skal fokusere på én kamp ad gangen. Vi vil så Arsenal, det er vores primære fokus.
Om United kan starte sæsonen godt ud, må tiden vise.