Leny Yoro: – Vi er bare nødt til at forblive fokuserede og tage det én kamp af gangen

Til trods for en lidt svingede start på 25/26 kampagnen er Leny Yoro fortsat optimistisk omkring Uniteds muligheder for at få noget ud af sæsonen.

(Ash Donelon – Getty Images)

Vores tidligere skribent Ásbjørn Nielsson Nattestad fangede Leny Yoro til et interview i forbindelse med, at Islands U21-hold havde besøg af Frankrigs U21-landshold hen over landskampspausen.

Her fik Ásbjørn spurgt Yoro ind til det pres, der unægteligt hviler på én, når man spiller for Manchester United.

– Der er altid meget opmærksomhed, uanset hvor jeg bevæger mig hen. Ærligt talt så rører det mig ikke. Jeg har det godt i Manchester. Jeg nyder at spille her.

– Manchester [United] er selvfølgelig en stor klub, så folk snakker om os. Vi er bare nødt til at forblive fokuserede og tage én kamp ad gangen.

Trods en lidt vaklende start på sæsonen er Leny Yoro dog fortsat optimistisk.

– Ærligt talt, så er det ikke så dårligt. Vi er kun få point fra fjerdepladsen, så vi skal bare forblive fokuserede, og så må vi se, hvor vi ender.

Det vakte stor opsigt, da Yoro tilsyneladende valgte Manchester United over Real Madrid – noget Ásbjørn Nielsson Nattestad også spurgte Yoro ind til. Her slog franskmanden dog fast, at han altid har ønsket at spille for United.

– Jeg har altid vidst, at jeg ville spille for Manchester United, så det var nemt for mig at vælge. Jeg håber, jeg kan blive i Manchester i mange år.

Om det bliver til mange år i United for Leny Yoro må fremtiden vise. I første omgang har han og klubben i hvert fald sat kontrakt på hinanden til sommeren 2029.

Skriv et svar
Forrige artikel

Senne Lammens: -Vi har alt her for at få succes

Næste artikel

United trodsede kaos og tog alle tre point i Toones jubilæum

ANNONCE