Optakt: Har Amorim omsider knækket koden?

Tingene kan lyn-hurtigt ændre perspektiv og holdning i fodboldverdenen, må man endnu engang konkludere. Sejre er begyndt at komme i hus. Og udover det, ser spillet mere lovende ud end man længe har kunnet huske. Læs optakten inden opgøret ude mod Nottingham Forrest lige her.

Photo by Robbie Jay Barratt – AMA/Getty Images

Manchester United jagter altså nu 4. sejre i træk, når vi lørdag besøger City Ground, hvor Nottingham Forrest husere.

Optimismen omkring Amorins projekt, er nu for alvor ved at sprede sig. 3 sejre i træk lyder den nuværende stime på, hvor der udover 9 point, også er imponerende takter at spore teknisk og taktisk.

Manchester United

Udover flere point på kontoen end vanligt, syntes jeg især variationen af Uniteds spil er særligt værd at bemærke. Der er tydelige fremskridt at spore fra kamp til kamp, og rent taktisk har United været perfekt sat op i de seneste opgør. Der skal der lyde kæmpe cadeau til Amorim for hans omstillingsparathed – som ellers har været et af hans største kritikpunkter.

Dertil må der også lyde ekstra hyldest til sommerens indkøb. Dem må man altså bare konkludere som værende en kæmpe opgradering til holdet. De offensive positioner og målmandsposten, har været i mangelvare i mange mange år. Det ser unægteligt lovende ud på såkaldte positioner nu.

Nottingham Forrest

Nottingham Forrest overraskede alt og alle sidste sæson, hvor de sluttede på 7. pladsen, som gør at de spiller Europa League denne sæson.

Forrest har dog haft en skidt indledning på denne sæson. I skrivende stund ligger de på 18. pladsen i Premier League med 5 point efter 9 kampe. Det har også resulterede i en fyreseddel til Ange Posetecoglou, som blot nåede at være manager for klubben i 39 dage. Det er det korteste i Premier Leagues historie.

Nu skal ildebranden slukkes. Deres redningsmand er naturligvis ingen anden end Sean Dyche. Klassisk 4-4-2 bold, som man kender det. Deres første kamp med den pragmatiske englænder ved roret, vandt de 2-0 over Porto i Europa League. Det var deres første sejr i godt og vel to måneder. Selvom de tabte mod et velspillet Bournemouth hold sidst, kører de stadig på “new manager bounce” fænomenet. Det skal der bare sættes en stopper for, før det begynder.

Dato, tid og sted

Lørdag den 1. November 16:00, City Ground.

Dommer

Kampens dommer er Darren England. Med ham på sidelinjerne er Scott Ledger og Akil Howson, og Robert Madley som 4. dommer.

I VAR-vognen sidder Tim Robinson, assisteret af Paul Howard.

Skader og karantæner

Lisandro Martinez er officielt tilbage i træning på gras med førsteholdet. Dog meddeler Amorim at der kan gå noget tid før vi ser Argentineren i aktion, grundet “match-fitness”.

Harry Maguire er forsat tvivlsom efter et lille slag han pådrog sig sidste uge i træning. Mason Mount er klar igen efter at han sad ovre mod Brighton. Ellers blev alle meldt klar ved pressemødet foruden opgøret.

Hos værterne fra Forrest er Gunn, Zinchenko, Bakwa, Wood og Aina tvivlsomme eller ude af opgøret.

Mulige startopstillinger

Manchester United:

Lammens

Yoro – De Ligt – Shaw

Amad – Casemiro – Mainoo – Dorgu

Mbeumo – Fernandes

Cunha

Nottingham Forrest:

Sels

Savona – Milenkovic – Murillo – Williams

Douglas Luiz – Anderson

Hudson-Odoi – Gibbs-White – Ndoye

Igor Jesus

Hold øje med

Dette er måske mere ønsketænkning, end det reelt set er realistisk taget de seneste kampe i mente. Men jeg har dog en forhåbning og også en lille tro på, at dette kunne blive til Kobbie Mainoo’s første startplads i Premier League denne sæson.

I min forudsagte startopstilling er det Benjamin Sesko, der må indtage en tur på bænken til fordel fra englænderen.

Tanken bag, er samme princip som succesfuldt gjorde sig gældende mod Liverpool. 2 midterforsvare fra Forrest som gør en dyd i luftduelerne, hvor jeg tror at Cunha som forreste mand, potientielt kan udgøre mere skade og ravage omkring deres forsvarslinje.

En mere boldsikker midtbane i Casemiro og Mainoo med Bruno Fernandes længere fremme i banen, tror jeg kunne være en formula til mere kontrol på et fjendtligt City Ground.

Skribentens bud på kampens resultat

Jeg tror vi ser ind i en vanskelig og uskøn kamp. Forrest-spillerne og tilhængerne kommer uden tvivl til at være ekstra opsatte til denne kamp, med deres nye manager på sidelinjen.

Dog tror jeg at United har den fornødne kvalitet og nyerhvervet selvtillid, til at forsætte sejrsstimen. Hvis man ligesom på Anfield kan formå at score tidligt i opgøret, (eller “bare” inden for den første halve time) for at punktere stemningen, kunne jeg godt se en “storsejr” for mig.

Mon ikke vi i stedet må lade scoringerne vente på sig. Jeg tror at det holder hårdt, men at United sikrer sig en 1-0 sejr og 3 point med hjem til Manchester.

Hvor kan man se kampen?

Kampen vises på Tv3 Max og Viaplay

1 kommentar
  1. Det ville være fantastisk, faktisk vildt fedt og nærmest mytisk, hvis det pludselig bare ruller derud, og sejrene bare kommer i stimer, fra nu af…. Men! – skal vi nu ikke lige vente lidt, om ikke til efter jul, hvordan det er gået, siden denne lille opblomstring 🙂
    Jeg skyder på endnu en sejr – 3-0!

Skriv et svar
Forrige artikel

Lisandro Martinez er tilbage

Næste artikel

Sådan forventer vi, at United stiller op i opgøret mod Nottingham Forrest

ANNONCE