Aston Villa stak en kæp i United-hjulet

Det er lang tid siden, Uniteds kvinder har smagt et nederlag. Det sørgede Aston Villa til gengæld for, at United smagte i går, da The Villans besøgte Leigh Sports Village i WSL.

(Photo by Leila Coker/Getty Images)

Det var ikke kun Manchester Uniteds herrehold, der var i aktion i går eftermiddag.

Det var Manchester United Women også, da Leigh Sports Village slå dørene op for en lækkerbisken af en duel. Det ubesejrede United bød Aston Villa velkommen.

Det skulle blive en tæt affære, hvor begge mandskaber kunne have taget alle tre point.

Nedtakt: Det er fedt, vi er skuffede

United startede som fyr og flamme, og skabte mange gode muligheder i kampens indledning. Blandt andet ved Fridolina Rolfö, der flere gange kom på skudhold. Desværre for United kunne de ikke finde netmaskerne.

Det gav Villa tro på tingene, og de kom bedre med i løbet af halvlegen. På flere kontrastød fik de testet Phallon Tullis-Joyce i United-målet, men heller ikke Villa kunne få den over stregen.

Det var indtil, de fik et hjørnespark efter en halv time. Først fik United clearet, men ligesom vi har set det med herrerne, så manglede koncentrationen lige akkurat i felterne

Derfor kunne Villas centrale midtbane-vogter, Miriael Taylor flugte bolden over i det lange hjørne fra feltkanten. Uden chance for Tullis-Joyce i kassen.

Det betød ikke noget for kampen, for United blev med at vise prøver på, hvorfor de var ubesejret. De lagde et massivt tryk på Villa. Både med flot spil med bolden, men også på den gammeldags måde med ballonbolde i feltet.

Den største chance kom ellers til den helt rigtige. Nemlige Ella Toone, der fra to meters afstand og et nærmest frit mål ikke formåede at prikke bolden i nettet.

Derfor måtte United se sig slået med 0-1. Første nederlag i indeværende Women’s Super League, hvor Marc Skinners tropper må være uhyre skuffet over ikke at nappe som minimun et enkelt point.

Se højdepunkterne fra kampen mod Tottenham

Det betyder heldigvis ikke så meget for stillingen, da to af de direkte konkurrenter i Chelsea og Arsenal valgte at dele på Emirates Stadium.

United finder plads på tredjepladsen. Tre point efter Chelsea.

Næste opgave for de røde djævelinder, er på onsdag, når PSG kommer på besøg i Champions League. Denne gang, er det ikke på Leigh Sports Village, men på Old Trafford.

Det bliver også et gensyn med Uniteds tidligere keeper Mary Earps, der forlod inden starten af sidste sæson.

United trodsede kaos og tog alle tre point i Toones jubilæum

Skriv et svar
Forrige artikel

Nedtakt: Det er fedt, vi er skuffede

ANNONCE