Husker du: Da Chicharito reddede Boxing Day for 13 år siden

I aften tager Manchester United imod Newcastle United på Old Trafford. I den anledning kigger vi tilbage på selvsamme opgør for 13 år siden.

 (Photo by Matthew Peters/Manchester United via Getty Images)

Boxing Day er synonymt med julefodbold, drama og klassiske kampe – i dag står der dog kun én Premier League-kamp på programmet: Manchester United–Newcastle United på Old Trafford.

Netop dette opgør udspillede sig også for 13 år siden. I dag tager vi en tur down memory lane til en kamp, hvor United var bagud tre gange, men alligevel hentede sejren med en sen Fergie Time-winner af Javier “Chicharito” Hernández.

 

Det var den 26. december 2012, og Old Trafford dannede rammen om en af de mest mindeværdige Boxing Day-kampe i nyere tid. Newcastle chokerede hjemmeholdet med en tidlig scoring, og i løbet af kampen kom gæsterne foran tre gange mod et United-hold, der konstant måtte jagte resultatet.

 

4’ – James Perch bragte Newcastle tidligt foran med 1-0.

25’ – Jonny Evans udlignede for United, før han kort efter scorede i modsatte ende, og gjorde det til 2-1 til Newcastle.

58’ – Patrice Evra udlignede til 2-2 for United.

68’ – Papiss Cissé bragte Newcastle foran igen med 3-2.

71’ – Robin van Persie svarede igen for United og gjorde det til 3-3.

90’ – Javier Hernández scorede sejrsmålet og fastsatte slutresultatet til 4-3 til United.

 

Et comeback i ægte Boxing Day-stil

Kampen udviklede sig til et sandt drama, hvor United blev tvunget til at reagere igen og igen. Newcastle var farlige i omstillingsspillet og tog føringen tre gange, men Uniteds karakter og offensive kvalitet sørgede for, at hjemmeholdet blev hængende i opgøret.

 

Et sent angreb førte til, at Michael Carrick fandt Hernández, der i kampens døende minutter hamrede sejren i nettet til vild jubel på Old Trafford – et øjeblik, der siden er gået over i historien.

 

Manager Sir Alex Ferguson kaldte efterfølgende sejren for en “championship performance”, da han kritiserede Uniteds manglende evne til at lukke kampene tidligere.

Sæsonen endte med Uniteds 20. Premier League-titel – og blev samtidig Sir Alex Fergusons sidste sæson i klubben.

 

Om vi får samme drama i aften, må tiden vise, når der klokken 21.00 dansk tid fløjtes op på Drømmenes Teater.

1 kommentar
  1. Aaaah, Boxing Day football. Traditionelt en af de vigtigste datoer i den engelske fodbold kalender, som nu desværre er ved at blive slået ihjel af tv-rettigheder og andet Premier League bullshit 😠. Heldigvis holdes traditionen i hævd i de såkaldt lavere rangerende ligaer.

    Utroligt nok husker jeg bedre Boxing Day for 39 år siden – det var nemlig min første live Boxing Day kamp og ligeledes min første tur til Anfield. United spillede fremragende og vandt fortjent på mål at Big Norm 😁. Dagen efter (ja, d. 27. december!) spillede United som en pose nødder hjemme mod Norwich og tabte 1-0 🤬.

    Tal om at gå fra himmel til helvede på 24 timer.

    Glædelig Jul, go’ kamp og Come on United 😊.

Skriv et svar
Forrige artikel

Optakt: United jagter første hjemmebane sejr siden oktober

Næste artikel

Ruben Amorim: - Kobbie Mainoo er fremtiden i klubben

ANNONCE