Foto: Marc Atkins/Getty Images
Michael Carrick gjorde det igen. 2-0 sejren mod Manchester City blev fulgt op med en sejr over Arsenal. På udebane, Uniteds første sejr på Emirates siden 2017.
Med sejren på 3-2 gentog han også kunststykket fra december 2021, hvor han stod bag en tilsvarende sejr mod The Gunners, dengang dog på Old Trafford. Dermed er han arkitekten bag to af Uniteds kun tre sejre over Arsenal i deres seneste 16 indbyrdes opgør i Premier League.
Dette er ikke tilfældigt. Carrick har nu vist, at han gør det godt mod store hold. Efter sin debut mod Villarreal i november 2021 stod han også ved roret mod Chelsea og Arsenal, inden det startede med Manchester City og Arsenal i hans anden periode som caretaker.
Findes der en manager/cheftræner, der har haft et sværere program i sine første fem kampe i spidsen? Jeg tror det ikke. Alligevel er det blevet til fire sejre og en uafgjort. Mod Unai Emery, Thomas Tuchel, Pep Guardiola og to gange Mikel Arteta.
Kan vi få armene ned igen? Det spørger vi os selv om i dagens nedtakt.
Carrick har styr på de store – men hvad med de små?
Med sejre over Premier Leagues nummer 1 og 2 har Michael Carrick igen vist, at han er dygtig til at sætte sit hold op taktisk. Især mod de store hold.
I sin første periode som caretaker gjorde han det med flere ændringer i startopstillingen og endda i formationen fra kamp til kamp. Denne gang blev det derimod med de samme 11 startende og den samme formation til at løse begge opgaver.
Missionen lykkedes bedst mod City, der vel godt kunne føle sig heldige ved kun at tabe med to. Dog havde United kun bolden i 32% af tiden i kampen om Manchester, og derfor var det i høj grad en kamp, der blev vundet på omstillinger og direkte fodbold.
Mod Arsenal så man lidt mere til bolden med 44% boldbesiddelse. Men sejren var hårdere tilkæmpet, og man var nødt til at score på 100% af sine skud på mål for at sikre sejren.
Uanset spillet føltes begge sejre som at vinde en finale. Men hvad sker der så, når Fulham kommer på besøg på søndag? Kan spillerne sætte sig op til kampen mod sidste sæsons nummer 11 med den samme intensitet?
Har Michael Carrick flere værktøjer end en stærk organisation og direkte kontraspil?
Kampene mod midt – og bundhold har gennem flere år været en akilleshæl for United. I denne sæson har man også smidt points mod alle hold i den nederste halvdel undtagen Crystal Palace og Brighton, som til gengæld slog United ud af FA Cup.
Derfor er det kampene mod de mindre profilerede modstandere, der skal være med til at definere, hvor langt Carrick kan føre dette United-hold.
Så med Fulham, Spurs, West Ham, Everton og Crystal Palace i de næste fem kampe, får Carrick rig mulighed for at vise, om han også kan få United til at dominere kampene mod på papiret svagere modstandere.
Hans hidtidige resultater er utrolige. Intet mindre. Men det er først nu, hans eksamen begynder.
Mainoo imponerer igen
Udskiftningen på trænerposten i United har været god for Kobbie Mainoo. En ny formation har gjort, at han er startet inde i tre ud af fire kampe siden fyringen af Ruben Amorim.
Det startede med et nederlag til Brighton i FA Cup, og dermed startede han altså inde i begge cup-nederlag, der fik historisk betydning for United.
Ikke siden 1981/82 var United røget ud af dem begge efter kun én kamp. Og ikke siden 1914/15 havde United skulle nøjes med at spille 40 kampe på en sæson.
Hvis Mainoo følte, han skulle modbevise Amorim, var det altså ikke den bedste start. Og hans families optræden fik ham heller ikke til at stige i anseelse hos United-fansene.
Under Carrick har Mainoo dog fået sæsonens første start i Premier League, og med fuld spilletid mod både City og Arsenal har han bidt sig fast på holdet igen.
Her har han særligt udmærket sig med et stort løbepensum. Mod City løb han 7,9 km uden bold – mere end nogen anden United-spiller i denne sæson.
Mod Arsenal var han den United-spiller, der løb mest, og hans boldomgang var enormt vigtig i de perioder, hvor United var presset i bund. Derudover kronede han også indsatsen med en assist til Matheus Cunha, der dog gjorde det meste af arbejdet selv.
Kobbie Mainoo fik altså en ny start med ansættelsen af Michael Carrick. Og en ny chance. Indtil videre er det en chance, han ikke har ladet gå til spilde. Og engelske medier spekulerer allerede på, om han er med i truppen til sommerens VM. Så hurtigt kan det gå i fodbold.
Kan vi tillade os at drømme stort?
United er nu ubesejrede i seks ligakampe, flest af alle i Premier Leauge, og man har kun tabt to af de seneste 17. Man er et af kun tre hold, der har en igangværende stime med to sejre.
Hvis United ikke kun slår de store, men også besejrer midt – og bundholdene, kan Old Trafford snart høre Champions League-hymnen igen.
Men kan vi drømme endnu større? Med 12 points op til Arsenal er det ikke uhørt at hente dem. The Gunners har nu ikke vundet i tre ligakampe i træk.
I januar 1996 havde United 12 points op til Newcastle. Også efter 23 spillerunder. Den sommer endte United med at hæve trofæet, endda med fire points ned.
Denne gang har United selvfølgelig også Manchester City og Aston Villa foran sig. Begge med otte points ned. Men de har heller ikke vundet mere end to af deres seneste fem ligakampe.
Det har United i sagens natur heller ikke, men hvis dette ændrer sig i februar, er det ikke sikkert, de andre følger trop. Og så kan sæsonafslutningen pludselig ende med endnu mere end “bare” kvalifikation til Champions League.
I det regnskab skal vi også huske, at alle tre – modsat United – kommer til at spille FA Cup og europæiske kampe i foråret. Det kan sagtens komme til at blive Uniteds fordel at have ekstra restitution og forberedelse til hver kamp.
ESPN’s Mark Ogden stemmer i. I en normal sæson ville 12 points være for meget at hente. Men i en sæson, hvor alle hold smider points, er det muligt at drømme.
– Denne sæsons unikke omstændigheder kan vise sig at være til deres fordel, skriver han om Uniteds titelchancer.
Dette gælder dog også for Chelsea. Med fire sejre i fem kampe under Liam Rosenior kan det ikke udelukkes, at de vil blande sig i en eventuel slutspurt. De blå er kun ét point efter United.
Tør jeg drømme om guld? Tror jeg på det? Nej, det gør jeg ikke. United har for ofte vist sig for sårbare og har fulgt gode resultater op med dårlige. Men hvem ved? 12 points er ikke Mount Everest.
Lige nøjagtig det med de “små” hold fik jeg også lystigt debatteret med et par kammerater da vi var vidne til en storslået kamp i går. City kampen var vel vundet grundet omstillinger ja, men jeg synes nu stadig vi formåede at skabe noget selv uden omstillinger. I går synes jeg vi så endnu et bevis på det. Vi skabte det selv, ikke grundet en omstilling. Jeg har håb for Carrick’s man management og hans evne til at sætte holdet op. Jeg tror sku’ på vi formår at overraske positivt mod selv de “små” hold. Og vinde ligaen denne sæson er jeg helt enig med skribenten i, jeg tror simpelthen ikke på det, hvis det sker er det en sensation uden lige og Carrick burde hædres med en permanent kontrakt. (Alt afhængig af hvordan resten af sæsonen forløber kunne jeg godt se ham fortsætte som manager anyway) Jeg tror dog top 4 er helt og aldeles realistisk. Nøj en forandring han har formået. Probs up for Carrick 🔥
Jeg går all in….vi bliver Mestre i år.
Sådan, i hørte det her først.😅
13 sejre i de sidste 15 kampe, 41 point er nok, 79 point i alt, de andre tophold skvatter over egne ben konstant og har europæisk fodbold samt cup fodbold på programmet….