– Når du rør mit hjerte, vil jeg give dig alting. Det har han gjort, og det kan du se på banen.
Sådan lyder det fra Lisandro Martinez, som kun har spillet under Michael Carrick i to kampe. Men det er ikke til at misforstå, hvor stor tilhænger argentineren er af sin nye, midlertidige chef.
– På kort tid er jeg virkelig imponeret af ham. Hans kropssprog, energi og kommunikation er imponerende. Han og hans stab er meget tæt på os, og han stoler på os. Måden, han har en forbindelse til hver af os spiller er helt utrolig, siger han i et interview med Stan Sport.
– Hvis du spiller for Manchester United, er det, fordi du er lavet af noget helt særligt. Men du har brug for folk, der forstår din kvalitet og får det bedste ud af dig. Det gør Michael. Han får det bedste ud af alle – både spillere og staben. Den struktur og de standarder, han har sat, er virkelig vigtige.
Det er som bekendt de to tophold Arsenal og Manchester City, som har været de to modstandere, og som har givet to sejre. Men Martinez forsikrer, at truppen er helt klar til at tage imod de kommende opgaver, som eksempelvis Fulham på søndag.
– Vi ved, hvor vigtigt det var at vinde de seneste to kampe. Vi er også klar til de næste kampe, der kommer. Mentaliteten er der. Vi er nødt til at blive ved med at vise, hvem vi er, siger argentineren.





Han siger det jo meget godt. Og som betragter udefra må jeg sige det samme
1) kropssprog
2) kommunikation
3) forståelse for at få det bedste ud af sine spillere.
Det er bare tre af mange ting hvor Carrick er nat og dag i forhold til Amorim.
Personligt må jeg sige at det er en stor lettelse at få en mand ind med format. Og en som har øje for at fremme holdet, frem for sin egen stædige filosofi, koste hvad det vil.
Tænker jeg tilbage, var det ikke langt fra at vores træner har været en teenagepige det seneste år. Nu er der stil over det igen. Spillerne har fået selvtilliden igen. De får tillid fra træneren og der er en voksen til stede på bænken.
Bliver MEGET spændende imod Fulham. Kampene hvor vi er favoritter har jo, som TB også har nævnt, historisk været drilske for os.
Jeg må indrømme at jeg allerede er begyndt at drømme om et nyt dynasti under United-mand Carrick