– Når du rør mit hjerte, vil jeg give dig alting. Det har han gjort, og det kan du se på banen.
Sådan lyder det fra Lisandro Martinez, som kun har spillet under Michael Carrick i to kampe. Men det er ikke til at misforstå, hvor stor tilhænger argentineren er af sin nye, midlertidige chef.
– På kort tid er jeg virkelig imponeret af ham. Hans kropssprog, energi og kommunikation er imponerende. Han og hans stab er meget tæt på os, og han stoler på os. Måden, han har en forbindelse til hver af os spiller er helt utrolig, siger han i et interview med Stan Sport.
– Hvis du spiller for Manchester United, er det, fordi du er lavet af noget helt særligt. Men du har brug for folk, der forstår din kvalitet og får det bedste ud af dig. Det gør Michael. Han får det bedste ud af alle – både spillere og staben. Den struktur og de standarder, han har sat, er virkelig vigtige.
Det er som bekendt de to tophold Arsenal og Manchester City, som har været de to modstandere, og som har givet to sejre. Men Martinez forsikrer, at truppen er helt klar til at tage imod de kommende opgaver, som eksempelvis Fulham på søndag.
– Vi ved, hvor vigtigt det var at vinde de seneste to kampe. Vi er også klar til de næste kampe, der kommer. Mentaliteten er der. Vi er nødt til at blive ved med at vise, hvem vi er, siger argentineren.







Han siger det jo meget godt. Og som betragter udefra må jeg sige det samme
1) kropssprog
2) kommunikation
3) forståelse for at få det bedste ud af sine spillere.
Det er bare tre af mange ting hvor Carrick er nat og dag i forhold til Amorim.
Personligt må jeg sige at det er en stor lettelse at få en mand ind med format. Og en som har øje for at fremme holdet, frem for sin egen stædige filosofi, koste hvad det vil.
Tænker jeg tilbage, var det ikke langt fra at vores træner har været en teenagepige det seneste år. Nu er der stil over det igen. Spillerne har fået selvtilliden igen. De får tillid fra træneren og der er en voksen til stede på bænken.
Bliver MEGET spændende imod Fulham. Kampene hvor vi er favoritter har jo, som TB også har nævnt, historisk været drilske for os.
Jeg må indrømme at jeg allerede er begyndt at drømme om et nyt dynasti under United-mand Carrick
Jeg er fuldstændig enig, Christian.
En voksen til stede, en mand med format. Et anstændigt menneske kunne man tilføje.
Hvor er det fedt at have en man kan være stolt over siddende derude, og som man virkelig ønsker succes.
Jeg elsker at læse en artikel som ovenstående, fordi jeg synes det er så undervurderet i en træner det her ift. om de har vundet 700 pokaler med Real Madrid eller whatever.
Vis dine spillere at du tror på dem, det gør man i øvrigt på forskellige måder overfor forskellige spillere. Sådan er mennesker jo bare.
I stedet for ‘my way or the highway’ bs.
Jeg er også 100% sikker på at Carrick kommer til at være fin at høre på i pressen. Ikke alt muligt følelsesladet pladder, som så skal fylde side op og side ned i pressen.
Fokus på det der betyder noget og så ikke mere.
På den måde bliver spillerne også mere sikre, når de ikke skal være bekymrede for om de bliver smidt under bussen næste gang de laver en fejl – eller tager deres benskinner på på den forkerte måde for den sags skyld 🙂
Enig med de herrer i betragtningerne vedr Carrick.
Men jeg er ikke overrasket, Carrick var jo som bekendt mit 1.valg som Caretaker😅, netop pga hans rolig facon og den rolige hånd på rattet minder lidt om Southgate i min optik, uden taktiske sammenligninger overhovedet.
Carrick kan vise sig at være den helt rigtige løsning også på sigt, men lad os nu se hvad han og holdet kan mod “mindre” hold, som jo har været det helt store problem alt for længe.
Jeg er skuffet over Amorims indsats, havde store forventninger til den forventede revolution og genopbygning han eftersigende skulle stå for.
Og på den baggrund kan jeg godt mærke en lille bekymring for at klubben “bare” driver vudere som en rusten supertanker uden mål og retning.
At vi igen “sminker liget” og lader som om alt er godt, men hvor fundamentet stadig langsomt smuldre mere og mere.
En ting jeg vil takke Amorim for er at han fik renset ud i ukrudtet blandt spillerne, Sancho, Garnacho og til dels Rashford blev skibbet videre.
Det tror jeg truppen har haft godt af….
Amorim for dog ingen tak herfra for behandlingen af Højlund, hans erstatning har ikke overbevist mig om at det var den rigtige beslutning, hvilket Amorim vist heller ikke var enig i da Watkins og Semenyo stod øverst på hans prioriterings liste
Til gengæld fik vi Cunha og Mbeumo og det kan ingen være utilfreds med nu.🤗
Men for nu står jeg bag den stille leder Carrick.
Et af de store problemer det seneste årti har vel nok også været rekrutteringen af spillere.
Som vel nok alle herinde har nævnt, så sidder vi jo med en opfattelse af at der har været personligheder i den trup som ikke var gode for et elitesportsmiljø. I løbet af Amorims tid, virker det til at det er ændret til det bedre i forhold til hvilken kultur der får lov at styre. Enig, Thomas.
Den anden del, det er jo så det med spillernes reelle spillemæssige kvalitet. Det har også været katastrofalt. Det har mere eller mindre virket som om at hver gang en spiller er sendt afsted og vi har købt en ny, så er vi blevet dårligere. Siden Ferguson stoppede.
Og her hænger jeg altså nu et lille håb. For jeg synes at den nye sportslige ledelse har ramt rigtigt med Cunha og ISÆR med Mbuemo og Lammens. Mbuemo virker til at være en mand af den helt rigtige støbning. Virker udefra som en mand med en rigtig god indstilling. Villig til at spille i holdets tjeneste. Den slags spillere har man brug for. Lammens synes jeg der bliver talt for lidt om. Det ligner et stjernefund IMO. Han er meget ung og er uproblematisk gået ind i notoriske vanskelige Premiere League som en solid målmand. Også han virker som en personlighedsmæssig modsætning til Pogba og Ronaldo-typerne vi ellers er gået målrettet efter de sidste mange år. Han virker nede på jorden. Og jeg har indtryk af at han går op i fodbold og ikke twitter-fnidder ligesom så mange andre fodbold-divaer.
Sådanne nye tilføjelser giver mig et håb om at bedre tider måske kan være på vej. Jeg synes bestemt at det giver tro på fremtiden. Så har Sesko godt nok ikke bevist sig som en succes endnu. Det har han massere tid til at prøve at ændre på. Men uanset, så synes jeg at tre ud af fire handler der er spot on, er meget meget lovende.
Bliver spændende om man kan gøre kunststykket efter til sommer, når det formentlig handler om centrale midtbanespillere.
Jeg vil godt tilføje en anden spiller til din liste, Dorgu. Synes han har oppet sig og gjort det skide godt for en lettere billig pris 😁
Enig….ej at forglemme Heaven, som jo kom sammen med Dorgu….en meget ung spiller som har vist sit potentiale ….og han var billig.
Den eneste der har skuffet af de seneste seks transfers er Sesko, han skal have selvfølgelig have mere snor……men samlet set er det sgu positivt.
Yoro skal nok udvikle sig og blive stamspiller, men Mount, Zirkzee og Ugarte….de har har altså noget de skal bevise i resten af sæsonen, ellers der det slut med tålmodigheden i min optik