Casemiro er fortid i Manchester United, når hans kontrakt udløber til sommer. Det har stået klart, siden spilleren og klubben tidligere på sæsonen blev enige om ikke at forlænge kontrakten.
Nu er der nyt i sagen om den 34-årige brasilianer, som kom til United i 2022. Transferjournalisten Fabrizio Romano skriver, at Inter Miami har indledt forhandlinger med Casemiros bagland, og at det første kontrakttilbud allerede skulle være sendt.
Ifølge Romano er Casemiro åben for forhandlinger med MLS-klubben. Han noterer også, at andre bud – blandt andet fra Saudi-Arabien – er blevet sendt til midtbanespillerens lejr.
Inter Miami er ejet af David Beckham, som siden sin ankomst har rekrutteret flere stjernespillere til klubben, heriblandt en håndfuld af Casemiros tidligere Barcelona-rivaler i form af Lionel Messi, Sergio Busquets, Luis Suárez og Jordi Alba.




