Michael Carrick giver skadesopdatering forud for topopgør

Manchester United-træneren giver blandt andet svar på om Patrick Dorgu er klar igen

 (Photo by Ash Donelon/Manchester United via Getty Images)

Manchester United møder lørdag aften Chelsea på Stamford Bridge i et vigtigt opgør om Champions League-pladserne til næste sæson.

På dagens pressemøde gav Michael Carrick opdateringer på skadessituationen i klubben.

– Patrick er ikke klar, nej. Patrick gør det godt, han er i god fremgang med sin genoptræning, og han er nogenlunde på rette spor. Han træner dog endnu ikke med holdet, men han er tilbage på banen, som jeg allerede har sagt, så det er positivt, og han klarer sig rigtig godt, fortæller Carrick om danske Patrick Dorgu.

Danskeren har siddet ude med en baglårsskade siden 3-2-sejren mod Arsenal i slutningen af januar.

United-træneren ville dog ikke afvise, at Kobbie Mainoo er en del af truppen til morgendagens opgør.

– Kobbie er lidt med, ja. Vi arbejder hen imod det. Han har deltaget en smule, så der skal træffes en beslutning dér, fortsætter han.

Kampen på Stamford Bridge starter kl. 21.00 lørdag aften.

Skriv et svar
Forrige artikel

Kommentar: Pointtab kan vise sig at være godt for United

Næste artikel

Hvad gør du nu, Carrick? Yoro meldes ude af Chelsea-kamp

ANNONCE