Manchester United har hentet endnu et ungt talent til klubben.
Klubben bekræfter på sin officielle hjemmeside, at man er blevet enige om en aftale med Tynan Thompson, som skifter til United fra Tottenham Hotspur. Ifølge Daily Mail skifter Thompson til United i en aftale, der kan ende med at koste op mod 8 millioner pund. United betaler angiveligt 4 millioner pund med det samme, mens yderligere 4 millioner pund kan blive udløst i bonusser.
Den 18-årige kantspiller er engelsk ungdomslandsholdsspiller og kommer til Carrington efter en stærk sæson i Tottenham.
I sidste sæson scorede Thompson 13 mål og leverede seks assists på tværs af U18- og U21-niveau. Særligt i UEFA Youth League gjorde han sig bemærket, hvor han scorede syv mål i syv kampe.
Præstationerne betød også, at Thompson fik muligheden for at være en del af Tottenhams førsteholdstrup på kampdage.
Nu venter et nyt kapitel i Manchester United, hvor han bliver en del af klubbens fortsatte arbejde med at styrke talentmassen.
Der er naturligvis stadig et stykke vej til et gennembrud på førsteholdet, men United har med tilgangen sikret sig en spændende ung offensivspiller, som allerede har vist, at han kan gøre en forskel på højt ungdomsniveau.
For Thompson handler det nu om at tage de næste skridt i udviklingen på Carrington – og for United-fansene bliver det spændende at følge, om han med tiden kan spille sig tættere på Drømmenes Teater.





Det synes som en fornuftig investering i fremtiden…..spændende