Vitek klar til United-exit

Radek Vitek ønsker afklaring om sin fremtid og håber på et skifte væk fra Manchester United for at sikre sig fast spilletid.

Radek Vitek kan være på vej væk fra Manchester United.

Ifølge BBC Sport håber den tjekkiske målmand på en hurtig afklaring om sin fremtid, da han ønsker at spille fast i den kommende sæson.

Vitek imponerede i sidste sæson på leje i Bristol City, hvor han vandt tre af klubbens priser som årets spiller. Alligevel har en rolle som reserve for Senne Lammens angiveligt aldrig været på bordet i United.

Det var forventet, at Vitek ville finde en ny klub inden preseason, men det er endnu ikke sket. Derfor fik han også 45 minutter i Uniteds 1-0-nederlag mod Wrexham i Helsinki, hvor han holdt buret rent.

Vitek lægger dog ikke skjul på, at situationen er midlertidig.

– Jeg er klar til at tage et sted hen igen og forhåbentlig blive førstevalg, siger han til BBC Sport.

Den 22-årige målmand er åben for både et lejeophold og et permanent skifte, og ifølge Vitek er der allerede flere muligheder på bordet.

Et permanent salg kan ifølge BBC Sport blive en mulighed, selvom Vitek har to år tilbage af sin kontrakt. I så fald ventes United dog at sikre sig både en videresalgsklausul og en tilbagekøbsmulighed.

For Vitek handler det nu om fast spilletid, mens United skal finde den løsning, der giver bedst mening for begge parter.

Skriv et svar
Forrige artikel

United henter Tynan Thompson fra Tottenham

Næste artikel

Jagten på nummer 259: Mick Duxbury, nummer 103, 1976-1990

ANNONCE