Giggs kom til Manchester United som 17-årig, og huskes af mange United-fans for hans fantastiske mål mod Arsenal i semifinalen i FA Cuppen 1999. Samtidig nærmer han sig med hastige skridt Sir Bobby Charltons rekord for flest kampe for klubben. Men det er ikke kun på banen, at Giggs har hjulpet “De Røde Djævle” til mange sejre. Også uden for banen har han stor betydning, fortæller Wayne Rooney til The Sun.
“Hans talent og dedikation til spillet er fantastisk. Han hjælper alle spillere. Han er uden tvivl en stor hjælp for mig og min måde at spille på. Hvis han ender med at tage rekorden for flest spillede kampe, er det helt, som det skal være. Især med det hårde arbejde og den dedikation, han står for,” siger 22-årige Rooney.
“Han er en klassisk wing. Han er intelligent og kan lægge stikningerne, så du kommer bag forsvarsspillerne. Han er en af de største spillere nogensinde. Giggs er den perfekte rollemodel for unge spillere.”
Giggs har spillet 748 kampe for United og mangler altså stadig et par kampe, før han snupper titlen som den spiller med flest kampe for United. Sir Bobbys rekord er på 759 kampe.