Kun Carrick så på i Rom

Tidligere tirsdag meldte Manchester United ud, at der var tvivl om fire spillere forud for den hypervigtige Champions League-kvartfinale mod Roma. Ifølge…

Tidligere tirsdag meldte Manchester United ud, at der var tvivl om fire spillere forud for den hypervigtige Champions League-kvartfinale mod Roma.

Ifølge manutd.com kom Patrice Evra, Ryan Giggs og Edwin van der Sar dog alle gennem den time lange træningsøvelse uden antydningen af problemer, men anderledes ser det ud for Michael Carrick. Han måtte blot se på, mens holdkammeraterne boltrede sig på græstæppet.

Rio Ferdinand har der tidligere været tvivl om, efter at han pådrog sig et blåt øje mod Villa, men han synes klar. Desuden rapporteres det, at Mikael Silvestre bedømt på træningen ser usædvanlig skarp ud for en mand med to reserveholdskampe siden september.

Hvem, der spiller, bliver offentliggjort en time før morgendagens kamp, og den vil selvfølgelig være at finde her på OldTrafford.dk, så snart den er officiel.

Forrige artikel

Optakt: AS Roma – Manchester United

Næste artikel

Ny Glazer-mand i bestyrelsen

ANNONCE