Manager-duo anklaget af FA

Anklagen kommer på baggrund af hændelsen, hvor Uniteds manager-team var ude med riven efter dommeren i FA Cup-kampen mod Portsmouth sidste måned – en kamp…

Anklagen kommer på baggrund af hændelsen, hvor Uniteds manager-team var ude med riven efter dommeren i FA Cup-kampen mod Portsmouth sidste måned – en kamp, som United tabte.

Ferguson klagede over kampens dommer Martin Atkinson, mens dommernes chef, den såkaldte Professional Game Match Officials manager, Keith Hackett også fik skarp kritik af den iltre skotte.

Fergie var dog ikke alene i sin kritik. Også assisterende manager Carlos Queiroz var utilfreds med Atkinsons præstation, hvor United blev benægtet et straffespark tidligt i kampen, da Porthsmouths Sylvain Distin fik Ronaldo væltet omkuld i feltet.

Portsmouth vandt som bekendt kampen 1-0 på et straffespark, efter Tomasz Kuszczak var blevet smidt ud for at fælde Milan Baros. Det er ikke det røde kort, Sir Alex mener var uretfærdigt, men mere dommeren – og dommere generelt.

“Altså, dommerens præstation – Jeg tror, at Keith Hackett har en fin position, hvor han ikke rigtig laver noget. Jeg mener ikke, at han har noget at tilbyde dommerne i det her land, og det mener jeg, at der skal gøres noget ved. Jeg synes ikke, at han gør sit arbejde ordentligt,” sagde en arrig Sir Alex Ferguson til Sky Sports.

“Den fyr her, han går ud og dømmer en kamp i næste weekend, uden problemer. Vi ser jo igen og igen, at hans favorithold får fordelene, og det synes jeg er skuffende.”

Nu er Carlos Queiroz og Fergie altså begge blevet anklaget af FA og har indtil den 17. april til at svare på anklagerne.

Forrige artikel

Ronaldo groggy efter scoring

Næste artikel

Ronaldo vil være konge af Europa

ANNONCE