Karakterbogen: Sløje United taber i Madrid

Aftenens Champions League-kamp er slut og det betyder vi kan bringe dig karaktererne fra aftenens kamp i den spanske hovedstad.

Presset på Michael Carrick er enormt og tirsdag aften stod Manchester United overfor sæsonens anden Champions League-kamp, da man skulle en tur til den spanske hovedstad og møde Atletico Madrid.

Man skulle forsøge at ryste skuffelsen ovenpå lørdagens remis af sig, men en chokstart i Madrid gjorde tingene svært fra start.

 

Aftenens karakterbog fra sæsonens første Champions League-udekamp er klar.

 

På OldTrafford.dk giver vi karakterer efter følgende princip:

1 – Den rædderlige indsats, der er decideret ydmygende
2 – Den dårlige indsats, der næsten ikke kunne have gået værre
3 – Den ringe indsats, der bød på flere negative aktioner
4 – Den middelmådige indsats – dog mere negativ end positiv
5 – Den middelmådige indsats
6 – Den middelmådige indsats – dog mere positiv end negativ
7 – Den flotte indsats, der er mere end godkendt
8 – Den stærke indsats med flere rigtig gode aktioner
9 – Den sublime indsats, der er tæt på at være perfekt. Som da Cristiano Ronaldo i sin debut i 2003 drev gæk med Bolton-forsvaret uden dog helt at have slutproduktet med
10 – Den sensationelle og ikoniske indsats, der ikke kan sættes en finger på. Tænk Roy Keane mod Juventus i Torino i foråret 1999

Man skal have spillet mindst 20 minutter for at få en karakter.

 

 

Senne Lammens – 6

Kan ikke umiddelbart klandres for Atlético Madrids to scoringer. Lammens leverer flere fine redninger undervejs og holder United inde i kampen, hvor han kan. En fin præstation, hvor belgieren ikke for alvor får mulighed for at gøre noget ved de to mål.

 

Diogo Dalot – 4

Uniteds portugisiske back havde en svær aften i Madrid. Mange af Atletico Madrids muligheder kom over deres egen venstre side, Uniteds højre forsvarsside, og her kom Dalots forsvarsmæssige kvaliteter eller mangel på samme til udtryk. Så skal Dalot til at øve sig på sine indlæg. Der kan tælles 3-4 indlæg der ikke er i nærheden af en blå United-mand.

Han falder dog ikke igennem og spiller en middelmådig kamp.

 

Lisandro Martínez – 5

Licha gør ikke meget væsen af sig i aften – hverken på godt eller ondt. Fordeler fine bolde og med lidt mere præcision fra Rashford, så havde Licha stået noteret for en assist.

 

Leny Yoro – 5

Godkendt præstation af Leny Yoro, indtil han bliver sendt tidligt i bad, efter at han fratager en oplagt scoringschance med et kvarter igen.

 

Ayden Heaven – 6

Heaven så sammen med resten af bagkæden noget shaky ud ved Atleticos lynscoring, men som kampen skred frem, spillede det unge forsvarstalent sig op og virkede tændt til aftenens opgør. Heaven spillede en uvant plads i bagkæden, da han spillede hele kampen på venstre back.

 

 Carlos Baleba (Ud 66′) – 7 

Uniteds bedste spiller!

En positiv oplevelse af Carlos Baleba, der fik sin første start for klubben. Allerede tidligt i kampen viste han prøver på sin gode teknik, da han elegant snød to modstandere og vendte spillet fremad i banen.

Midtbanespilleren viste også sin evne til at bryde modstandernes spil og erobre bolde. Det skabte blandt andet en mulighed til Bryan Mbeumo, der desværre sparkede direkte på Jan Oblak.

Når man tager Balebas situation og korte tid i klubben i betragtning, er det imponerende, hvor roligt han gik til opgaven. Han virkede på intet tidspunkt synderligt påvirket af kampens størrelse og viste lovende takter i sin første start.

 

Andrey Santos – 6

Santos var tilbage i aktion for United, efter at brasilianeren havde siddet ude i klubbens seneste tre kampe.

Der var tegn på manglende kampform, men overordnet leverede Santos en fornuftig præstation. Han bidrog til balancen på midtbanen, vandt flere bolde og fordelte spillet fornuftigt.

Der mangler dog stadig lidt, før det hele for alvor klikker. Det kræver også kontinuitet, og den får Santos først mulighed for at opbygge, hvis han får en række sammenhængende kampe.

 

Youri Tielemans (Ud 66′) – 5

Udmærket kamp af belgieren der til aftenens opgør var blevet flyttet et led højere op i banen på den offensive midtbane. Vi ser dog stadig tendenser til langsom boldomgang og en spiller der er for ubeslutsom.

 

Bruno Fernandes  – 5

Når man spiller Manchester Uniteds bedste spiller ude af position, så giver det rigtig god mening, at kaptajn Bruno Fernandes ikke scorer højere karakter end et 5-tal. Værd at bemærke er dog kaptajnens attitude, som endnu en gang virker opgivende og måske har vi faktisk med en spiller, en anfører, der er ved at miste gnisten.

Bruno kommer dog frem til mere i anden halvleg, heriblandt et forsøg på et lop over Oblak, der røg snært forbi mål. Kaptajnen lander på en middel karakter.

 

Marcus Rashford – (Ud 66′)

Rashford spiller en typisk Rashford-kamp. Forholdsvis anonym kamp af englænderen, der i glimt viser prøver på sin fart. Det ender dog ofte i at han begår frispark. Rashford har en stor chance i første halvleg, hvor han sparker et stort hul i luften.

 

Bryan Mbeumo – 6

Gode chancer for udligning kort efter Atleticos chokstart. Mbeumo var med i det meste der blev skabt i første halvleg, hvor han var Uniteds farligste mand. I anden halvleg falder Mbeumo dog ud af kampen og det resulterede også i, at Uniteds chancer blev færre.

 

Joshua Zirkzee (ind 66′) – 4

Hollænderen blev smidt ind som forreste mand og for at kunne holde på bolden og fylde mere fysisk på toppen end Mbeumo gjorde i første halvleg. Zirkzee lykkedes ikke med at vinde mange dueller.

 

Mason Mount (ind 66′) – 4

Gør ikke meget væsen af sig efter sin indskiftning og kan ikke tvinge sig højere end et 4-tal.

 

Amad Diallo (ind 66′) – 

Gør ikke meget væsen af sig efter sin indskiftning og kan ikke tvinge sig højere end et 4-tal.

 

Michael Carrick – 4

Carrick havde hevet et par kaniner op ad hatten til aftenens opgør, heriblandt Bruno på højre kanten, Tielemans som den offensive midtbanespiller, mens bagkæden manglede rutine. Ikke mange af cheftrænerens beslutninger ramte plet og det kan ses i karakterbogen.

 

Matheus Cunha (Ind 80′) – UB

 

Harry Maguire (Ind 80′) – UB

1 kommentar
  1. Du er godt nok flink ved Tielemans….

    Stor fejl af Carrick at spille Tielemans på Brunos position, jeg så en spiller der var fejlplaceret og ude af stand til at påvirke kampen, Carrick burde i mon optik have spillet Mount istedet for Tielemans

    Tielemans må en tur på bænken, han virker langsom både på.og uden bold.

    Baleba viser gode tegn, men er også uskarp, og pasningsspillet frem i banen bliver nok aldrig hans force,, nen det er heller ikke derfor han er med.

    Heaven er min MOTM, stærk, pålidelig på.en uvant position.

Skriv et svar
Forrige artikel

United taber igen: Atlético Madrid straffer Carricks mandskab

Næste artikel

Lisandro Martínez retter skarp kritik mod United-ledelsen efter nederlag

ANNONCE