Fergie kunne være endt i Barcelona

Sir Alex Ferguson skiftede i 1986 tilværelsen i Aberdeen ud med tjansen som manager for Manchester United. Siden da har skotten vundet utallige trofæer…

Sir Alex Ferguson skiftede i 1986 tilværelsen i Aberdeen ud med tjansen som manager for Manchester United. Siden da har skotten vundet utallige trofæer med “De Røde Djævle”, og har om nogen været med at gøre United til en af verdens største klubber.

Nu afslører den 66-årige manager overfor Sunday Express, at han ligeså godt kunne være havnet i Barcelona, mens han stadig var manager for Aberdeen. Således var han til jobsamtale hos den catalanske storklub, der i sin tid havde Terry Venables ved roret:

”Jeg var til jobsamtale omkring at overtage jobbet som manager for FC Barcelona, da jeg var i Aberdeen. Terry Venables stod i spidsen for dem dengang, men planen var, at han skulle forlade posten. Derfor mødtes jeg med Barcelonas præsident i London.”

Som bekendt endte Terry Venables med at blive i Barcelona, mens Fergie senere skiftede til United. Siden da har han tit tænkt over, hvordan tingene havde udartet sig, hvis han var røget til Spanien:

”Terry endte med at blive, og jeg har tit spekuleret i, hvad der var sket, hvis han ikke havde skiftet mening. Barcelona holdt faktisk kontakten til mig, og de bad mig sågar om at vurdere en spiller for dem senere hen.”

Den legendariske manager slår dog fast, at han aldrig har fortrudt sit skifte til det nordengelske:

”Jeg har aldrig fortrudt mine handlinger. Alt det jeg behøver er at finde i Manchester United. Det er samtidig svært at sige, om min fodboldfilosofi havde været en succes i et andet land.”

Forrige artikel

United holder øje med Alves

Næste artikel

Gudjohnsen: Scholes er bedre end Ronny

ANNONCE