Carlos Tevez har igennem sæsonen flere gange ført bevis for, at han var de to måneders maratonforhandlinger, som United ofrede på ham sidste sommer, værd.
Manden i trøje nummer 32 har scoret et utal af pointgivende mål, senest på Ewood Park sidste lørdag. Det har gjort ham til publikumsfavorit på rekordtid, og det er ikke kun fans og holdkammerater, der glædes over Tevez. Apache glædes også over Manchester.
Han har i selskab med sit band hjemme i Buenos Aires således skrevet en sang dedikeret til sine holdkammerater. Den lyder den engelske titel “My Love Affair”, og Tevez vil bruge en del af sin sommerferie på at gå i studiet og indspille den.
“Carlos er faldet pladask for livet i Manchester. Han er glad for sine holdkammerater, glad for alting omkring byen. Han er meget berørt over den måde, hvorpå han er blevet en del af alles hjerter, og han kan næsten ikke tro det, når fansene råber “Argentina, Argentina” efter ham. Slet ikke med den historie, der er mellem de to nationer,” fortæller en unavngiven kilde til The Sun.
“Derfor ønsker han at få skrevet alt ned på papir. Han er i et band hjemme i Argentina sammen med sin bror Diego, og de vil indspille sangen, når Tevez er på sommerferie i Argentina til sommer,” lyder det videre fra kilden i tabloidavisens spalter.