Mens Carlos Queiroz i disse dage er i Lissabon for at forhandle med det portugisiske fodboldforbund om jobbet som landstræner, så er det René Meulensteen, som man ser ved Sir Alex Fergusons side under træningen på Carrington.
Den tidligere Brøndby-træner har siden han kom tilbage fra sit ophold i Danmark været tilknyttet trænerteamet på førsteholdet og ses dermed som favorit til at tage over for Queiroz, hvis denne forlader United.
Der er dog også flere andre emner til rollen, heriblandt Brian McClair, som i en årrække har været tilknyttet Uniteds ungdomsakademi og reservehold.