En ting er dog sikkert. Forventningerne til Manchester United er tårnhøje, når de for anden gang på blot tre år besøger Danmark i forbindelse med Champions League-gruppespillet. Sidste gang måtte de rejse tilbage til England med et 1-0-nederlag til FC København i bagagen, hvorfor der nu er lagt i ovnen til oprejsning mod et kriseramt Aab-mandskab.
Men chancen for, at de forsvarende Champions League-mestre tager let på opgaven er ikke til stede. I hvert fald ikke, hvis man skal tro Uniteds skotske midtbanespiller, Darren Fletcher:
”Det bliver ikke nemt at vinde over dem. Aalborg er måske ikke verdens største brand, men det er Champions League. Det er en turnering fyldt med kvalitet, og de er ingen undtagelse.”
”Det bliver en kamp, hvor vi skal spille op til vores bedste.”
Det danske mesterhold fik højst overraskende 0-0 på Celtic Park i første runde af turneringen, mens United skuffende måtte nøjes med ét point mod Villareal på hjemmebane.