Gary Neville, Owen Hargreaves og Michael Carrick mødte ikke op i Manchesters lufthavn, da der mandag var afgang mod det nordjyske. Men ellers er der United-stjerner i massevis i Aalborg.
Cristiano Ronaldo, Carlos Tevez, Wayne Rooney, Paul Scholes og resten af stjernerne trådte lidt over middag ud i ankomsthallen i Aalborg Lufthavn til et væld af fans, skriver eb.dk.
De største fodboldstjerner – inklusiv Uniteds – har ry for at være arrogante, men Cristiano Ronaldo, Anderson og Dimitar Berbatov havde ikke mere travlt, end at de kunne nå at skrive et par autografer, inden turen gik mod hotellet.