Vender Jip Jaap Stam tilbage?

Sir Alex Ferguson og Jaap Stam har taget hinanden til nåde, hvis man skal tro The Daily Mail. Tabloidavisen skriver nemlig i dag, at Jaap Stam – efter at…

Sir Alex Ferguson og Jaap Stam har taget hinanden til nåde, hvis man skal tro The Daily Mail.

Tabloidavisen skriver nemlig i dag, at Jaap Stam – efter at have indstillet karrieren tidligere på året – er blevet talentspejder for Manchester United.

De baserer historien på, at hollænderen blev set ved en kamp i Brasilien, hvor to talenter, som United har haft kig på i længere tid, spillede med.

Jaap Stam bliver af mange United-fans regnet som en af de bedste forsvarsspillere i klubbens historie og nyder fortsat stor loyalitet hos klubbens fans, selvom det er syv år siden, hollænderen blev smidt på porten af Ferguson.

Ferguson har siden indrømmet, at det var hans største fejl i sin managerkarriere at lade Stam gå.

Flere medier skriver, at Stam blev solgt på grund af kritik af Ferguson i sin selvbiografi. Men Ferguson har ved en tidligere lejlighed forklaret, at det skete, fordi de ikke havde tiltro til, at Stam kunne komme tilbage fra en skade.

Noget som hollænderen senere modbeviste for både Lazio og AC Milan.

Forrige artikel

Ferguson: Evans er fremtidens mand

Næste artikel

Ferdinand anfører for England

ANNONCE