Pogba: En ære at være anfører

Pogba taler ud om anførertjans

Uniteds franske midtbanestjerne Paul Pogba har flere gange vikarieret som anfører, når Michael Carrick ikke har været en del af startopstillingen. Det skete flere gange i løbet af pre-season, og da United slog FC Basel 3-0 i Champions League, var det den første officielle kamp i sæsonen, hvor franskmanden fik det ærefulde erhverv.

I samme kamp pådrog Pogba sig den skade, der holdt ham fra banen i flere måneder, men nu er han endelig kommet tilbage, og da United tabte til FC Basel, spillede han igen som anfører.

Pogba ser det som en stor ære, hver gang Mourinho vælger ham som anfører, og mange United fans mener, at han er en naturlig arvtager for Carrick, når han engang går på pension.

–  Det er en stor ære, hver gang jeg bærer anførerbindet, og det er noget, man kun kan drømme om, og det gør mig meget stolt og får mig til at yde mit bedste for klubben, udtaler Pogba.  

Det er Antonio Valencia, der indtil videre har vikarieret flest gange for Carrick som anfører, men Mourinho indrømmede over sommeren, at han ikke er tilhænger af, at den spiller, der har været længst i klubben, er den naturlige anfører.

Det har flere kilder tæt på Manchester United tolket som om, at Mourinho allerede nu har besluttet sig for, at Pogba en dag skal overtage anførerbindet.

I modsætning til at mange andre klubber, har United ikke en officiel viceanfører, og Carricks mange skader har betydet, at tjansen som anfører er gået på omgang imellem Uniteds markspillere. 

Forrige artikel

De Gea er fyldt med selvtillid

Næste artikel

Lingard: Manchester skal være rød

ANNONCE