Profil af Tomasz Kuszczak

Profil Navn: Tomasz Kuszczak Fødselsdag: 20. marts 1982 Nationalitet: Polen Højde: 1,90 m Vægt: 84 kg Tomasz Kuszczak blev sommeren 2007 endelig 100%…

Profil
Navn: Tomasz Kuszczak
Fødselsdag: 20. marts 1982
Nationalitet: Polen
Højde: 1,90 m
Vægt: 84 kg

Tomasz Kuszczak blev sommeren 2007 endelig 100% Manchester United-spiller. Efter sidste sæson at have været udlejet fra W.B.A., blev overgangen denne sommer permanent.
United betalte sidste sommer godt 3 mio. pund for den polske landsholdsmålmand og sendte samtidig reservespillerne Luke Steele og Paul McShane til West Bromwich.
Sidste sæson blev det til seks kampe for United, men via en speciel appel fik han en Premier League-vindermedalje alligevel.
Hans navn volder problemer for supportere og kommentatorer verden over, og sidste år i en Liga Cup-kamp mod Crewe var navnet stavet forkert. Hans navn udtales ‘Tomash Koosh-shack’.

Baggrund
Tomasz Kuszczak startede sin fodboldkarriere i den lille polske klub Slask Wroclaw, inden han i 2000 kom til Hertha Berlin. Sommeren 2004 drog han videre til engelske West Bromwich efter ikke at have fået en eneste førsteholdskamp i sine år i Tyskland. Han var blot tredjevalg, efter blandt andet den tidligere Crystal Palace- og Aston Villa-målmand Gabor Kiraly.

Den 18 september 2004 fik Tomasz Kuszczak sin Premier League debut i opgøret mod Fulham. Han måtte dog vente et stykke tid før den anden kamp i ligaen kom. Det var på næstsidste spilledag og modstanderen var Manchester United. Efter at have set førstemålmanden Russell Hoult blive skadet i første halvleg, kom Tomasz Kuszczak og stod en fantastisk kamp, og diskede op med flere gode redninger. Ugen efter holdt han målet rent og W.B.A. sikrede sig endnu en sæson i Premier League.

2005/06 sæsonen startede med en reservetjans for Kuszczak, som måtte se Chris Kirkland overtage ansvaret i målet. Men da Kirkland blev skadet i oktober, overtog Kuszczak igen ansvaret. Dette gjorde han så godt, at han flere gange blev kåret som man of the match, og han holdt Kirkland på bænken resten af sæsonen.

Tomasz Kuszczak fik sin debut for United i kampen mod Arsenal den 17. september, da Edwin van der Sar var ude med en skade. United tabte kampen 1-0 på et mål af Adebayor, men Kuszczak havde stået en fin kamp og reddet et straffespark fra Gilberto Silva undervejs.

Tomasz Kuszczak fik sin debut på det polske landshold allerede i december 2003 i en kamp mod Malta.
Kuszczak var med på det polske landshold under VM slutrunden 2006 i Tyskland. Dog uden at komme i aktion, da det var Celtic keeper Arthur Boruc, som vogtede buret for polakkerne under slutrunden.
I en træningskamp mod Colombia op til slutrunden kom Tomasz Kuszczak uheldigt i fokus, da den colombianske målmand Neco Martinez scorede direkte på et udspark.

Forrige artikel

Profil af Tomasz Kuszczak

Næste artikel

Nevilles ankel er i orden

ANNONCE