Lille & Lens enige: Blatter er uansvarlig

Den schweiziske FIFA-præsident Sepp Blatter kritiserede i går det stadion, hvorpå Manchester United slog Lille med 1-0 i sidste uge. Blatter udtalte at…

Den schweiziske FIFA-præsident Sepp Blatter kritiserede i går det stadion, hvorpå Manchester United slog Lille med 1-0 i sidste uge.

Blatter udtalte at han ikke kunne forstå hvordan Stade Felix-Bollaert fik tilladelse af UEFA til at huse en Champions League-kamp. Tilladelsen betød i sidste uge tilskueruroligheder, da alt for mange United-fans blev mast inde i en lille sektion med store hegn ud til banen.
Politiet valgte tilsidst at bruge tåregas mod de engelske fans.

“Den holdning er skandaløs. En række europæiske kampe er blevet spillet på Bollaert siden 1998.
Vores indhegning passer perfekt ind i UEFAs regulationer og der har aldrig været de mindste problemer, før engelske supportere startede med deres falske billetter.
Jeg vil med det samme sende et brev til UEFA præsident Michel Platini og til Sepp Blatter for at bede om en forklaring og invitere ham til Lens.
Det er uansvarligt at han kommer med sådanne udtalelser,” mener Lens-præsident Gervais Martel.

I rivalklubben, Lille, som lånte stadionet i Lens fordi deres eget stadion netop ikke er godkendt af UEFA, er stemningen den samme.

“Jeg er fuldstændig enig med Gervais Martel.
Bollaert er fuldt ud tilladt til at huse turneringen. Det er officielt godkendt,” siger Lille-præsident Michel Seydoux.

Michel Seydoux har tidligere anklaget United for at være skyld i problemerne, fordi de – ifølge hans mening – sendte billetterne ud til deres fans tids nok til at de kunne producere falske billetter af høj kvalitet.

Previous Article

Fergie hylder Uniteds fans før rivalopgøret

Next Article

Træf på lørdag - Alle United-fans velkomne

ANNONCE