(Jan Kruger/Getty Images)
– Den frie mand var der. Pladsen var der. Vi mistede bolde, som vi ikke må miste.
– I pausen sagde jeg, at uanset hvad, så gør vi det, vi har trænet i løbet af ugen, men med mere energi. I kunne se, at der var ikke forskel på måden, vi spillede kampen på. Men der var forskel på kvaliteten.
Sådan lød Rúben Amorims beretning efter lørdagens udekamp på Goodison Park, hvor 2-0 blev vendt til 2-2 i løbet af anden halvleg.
Comebacket blev ikke grundlagt af taktisk justeringer, men fordi der blev spillet med mere tempo og kvalitet efter pausen, lyder forklaringen.
Den udlægning trykprøver vi ved at gense 2-2-opgøret (og nej, kampen bliver ikke mere seværdig af at se den to gange). Derudover rummer denne taktiske analyse også eksempler på forskellen mellem Dorgu og Dalot, der viser, hvorfor førstnævnte lægger et nyt lag på Uniteds spil.
Hvad mener Amorim med, at “pladsen var der”?
Var der virkelig plads til at finde den frie mand, når Manchester United havde bolden i første halvleg, som Manchester Uniteds cheftræner påpeger?
Vi har fundet en par situationer frem, der illustrerer, hvad Amorin mener, når han siger det.
Manchester Uniteds trebackkæde søgte i løbet af hele kampen Zirkzee i mellemrummet. Det giver god mening, da det er i det område på banen, at hollænderen excellerer.
Modstanderne har selvfølgelig gjort deres forarbejde og er klar over Zirkzees styrker, hvorfor de naturligvis forsøger at blokere den pasning frem i banen. Som i et skakspil handler det derfor om at flytte strategisk rundt på brikkerne og derved lokke modstanderen i fælden.
I lørdags brugte United Ugarte til at bane vejen for pasningen op i mellemrummet.
Ugarte har i nedenstående situation bevæget sig fra det centrale rum og ud i halvrummet, og han trækker James Garner med sig.
Idrissa Gueye havner på mellemhånd. Der bliver derfor plads til, at Mazraoui kan ramme Zirkzee i skoen.
Bemærk, at Ugarte har fortsat sit løb, og at Garner samtidig glemmer uruguayaneren og bliver boldfikseret.
Og det er her, at Zirkzee træffer den forkerte beslutning. Zirkzee skal bare følge fodboldens ABC og spille på 3. manden (Ugarte). Han har endda front mod højre side.
Men det gør han ikke. Den teknisk stærke hollænder forsøger at vende med bolden, og Gueye sætter – som vi kender ham – en tackling ind.
Pladsen er der, den frie mand er der. Men der bliver truffet en forkert beslutning.
Hvordan udspiller en tæt på identisk situation i anden halvleg sig så?
Ugarte har igen trukket Garner lidt ud af position, og der bliver plads til, at Zirkzee kan falde ned i det rum, der bliver efterladt.
Mazraoui spiller Zirkzee, mens Ugarte løber dybt.
Zirkzee gør det åbenlyse (og rigtige) og spiller Ugarte i dybden. Desværre bliver afleveringen lidt for lang og vinklet. Men situationen ender trods alt med et hjørnespark.
Dette spilmønster, hvor Ugarte forlader det centrale rum og skaber plads til andre spillere for derefter at modtage den i halv- og siderum, blev udført flere gange i løbet af anden halvleg og hjalp United med at flytte spillet frem på Evertons banehalvdel.
Se nedenstående spilsekvens, hvor Dalot, Bruno og Ugarte overspiller fire mand med det simple mønster.
Manchester Uniteds opspil har været generelt meget statisk og fastlåst under Amorim, men dette indøvede opspil er med til at skabe noget tiltrængt bevægelse.
Ved at gense kampen bliver det dog også tydeligt, hvor skødesløst United og særligt de tre bagerste tager vare på bolden i de første 45 minutter. Bolden bliver uprovokeret smidt væk hele fem gange i løbet af de første 10 minutter. Så er det også op ad bakke.
Forskellen på Dorgu og Dalot
En af de vigtigste positioner i Amorims system er de to wingbacks. Det er som regel dem, der er i samspil med de to 10’ere og angriberen, skal skabe gennembrud.
Hvis de to wingbacks ikke er offensive trusler, skal modstanderne kun bekymre sig om tre spillere. Det kan de fleste Premier League-mandskaber godt håndtere.
Kontrol, trebackkæde og indvendige kanter: Her er Amorims taktiske principper
Patrick Dorgu har spillet beskedne tre kampe i den røde trøje. Det er dog allerede er tydeligt, hvilken forskel det gør at have en angrebsivrig og gennembrudsstærk spiller på wingbacken.
Flere gange i første halvleg slap Dorgu igennem Evertons højre forsvarsside efter kombinationer med Bruno.
Opskriften? Spil og løb.
Det er ret simpelt, men alligevel formår Dalot ikke at udføre det på den modsatte side.
Nedenstående situation er tæt på identisk med den føromtalte.
Dalot spiller bolden, men angriber derefter ikke rummet. Bemærk, hvor meget plads der ellers er til at lave en et-to-kombination.
Selv hvis Ugarte ikke gav ham bolden igen, ville løbet trække Harrison med, og det ville give Ugarte mere tid til at slå et kvalificeret indlæg.
Dalot gør faktisk det eneste, han ikke skal. Han står stille.
Det, Dorgu gør, er hamrende effektivt, hvis det er udført med den rigtige timing og præcision. Og hvis Dalot skal have en fremtid i United, skal han begynde at bygge det samme på sit spil.
Lige nu tænker han stadig som en back i en firebackkæde. Og det hæmmer Uniteds spil gevaldigt.
