Cristiano Ronaldo bør have spillet sin sidste kamp for Manchester United. Det er en forfærdelig sætning at skrive for en stor Ronaldo-fan, men det er nødvendigvis hvad, der bør ske. Og det er også vigtigt at skrive i en tekst, der ellers – måske – kan komme til at lyde som et forsvar for portugiseren. Det er bare ikke hensigten.
Jeg vil ikke spilde nogens tid på at opremse, hvad Cristiano Ronaldo har sagt i interviewet med Piers Morgan – denne uhellige alliance. Det er ganske enkelt for pinligt for alle. Alene det, han siger om Erik ten Hag og den manglende respekt må være tilpas over stregen.
Men alligevel er der et ”interessant” perspektiv i cirkusset. Hvis historien gentager sig, som den har det med at gøre, er det bekymrende: For kan vi være sikre på, United ikke skaber denne slags negative, tabloide overskrifter igen?
Splid, fejder og ballade
Det er ikke første gang, de seneste år, vi oplever, at enkelte personer eller fejder mellem personer skaber splid og usammenhæng i klubben og blandt dens fans. José Mourinho havde en rimelig opbakning til start, men gruppen af utilfredse fans var hastigt stigende – også i den første ”succesrige” sæson, hvor det trods alt blev til to trofæer (tre ifølge Mou). Men José Mourinho er José Mourinho, og han deler vandene. Forholdet mellem ham og stjernen Paul Pogba var usundt, en virus om man vil – og groft sagt skabte det to lejre blandt klubbens fans.
José Mourinho forsvandt, men siden var det Paul Pogba selv, og især franskmandens ageren uden for banen, hvor han ved en enkelt lejlighed sagde, det nok var på tide med en ny udfordring, som splittede supporterne. Før og siden luftede franskmandens brødre og nu afdøde Mino Raiola samme tanker.
Midt i Mourinho og Pogba-fejden var der Alexis Sanchez-fadæsen, som måske stikker ud, men den er stadig et eksempel på en case, som ingen rigtigt vidste, hvordan skulle løses. Men det skulle prøves, for han tjente alt, alt for mange penge, til at han bare kunne sidde på bænken. Jeg kan også nævne Harry Maguire, men hensigten her er ikke, hvem der er dårlig, og hvem der har ret – det er for at pointere, at eksemplerne nærmest står i kø.
Siden var det Ole Gunnar Solskjær som kunne få United-fans til at gå i totterne af hinanden på sociale medier, inden Cristiano Ronaldo har indtaget rollen som klubbens torn.
De andre griner af United
Som sagt synes jeg, Cristiano Ronaldo bør fyres, men han har nogle valide pointer i sin kritik af klubben. Den bliver ikke drevet som en topklub bør blive det, og de ovennævnte eksempler peger i retning af, at klubben ingen leder eller ledelse har. Så mange eksempler i løbet af så få år kan vi ganske enkelt ikke nævne i nogen veldreven fodboldklub.
Forløbet i sommerens transfervindue var pinligt, og nu er det Cristiano Ronaldos tur til at skubbe klubben direkte i hænderne på masserne, der bare vil håne og latterliggøre den. Og det har modstanderfans al ret i verden til.
Med så mange eksempler i frisk erindring tør vi så tro på, at Cristiano Ronaldo bliver det sidste eksempel? Det tror jeg desværre ikke. Klubben er en laughing stock i øjeblikket, og i mine øjne er den selv ude om det.
Men hov, hvad med Erik ten Hag og hans godkendte start i klubben og håndtering af Ronaldo? Det er en indvending, jeg køber, og som fan kan jeg ikke gøre andet end at håbe, den nye hollandske manager har de idéer og kræfter, der skal til, for at løfte klubben af dens dødvande. Jeg ser heldigvis tegn på, at Ten Hag er en beslutsom mand, som er tydelig om sine krav til spillerne. Det er lovende tegn, men lad os se, hvordan det ser ud om 12 måneders tid.
Indtil da kan vi nok forvente, at Cristiano Ronaldo forsvinder, men det er jeg bange for, at Glazer-familien ikke gør. Og de er altså grunden til, at Manchester United igen og igen bliver en klub, de andre griner af.
