Efter mere end tre måneders corona-dvale har genstarten af engelsk fodbold budt på tre United-sejre og en enkelt uafgjort. United er ubesejrede i 15 kampe. Og vi er alle blevet lidt klogere på, hvor stærkt Ole Gunnar Solskjærs hold står.
Vil Manchester United fortsætte, hvor de slap og forlænge deres stime af ubesejrede kampe? Kan Bruno Fernandes og Paul Pogba spille på samme tid? Hvordan føles Premier League uden tilskuere?
Spørgsmålene stod i kø forude for genstarten af engelsk fodbold for to ugers tid siden. Og nu – efter 1-1 mod Spurs og 3-0-sejre over både Sheffield United og Brighton i ligaen samt et hårdt tilkæmpet 2-1-avancement i FA Cuppen over Norwich – har vi fået nogle svar.
Her er fem pointer, som jeg mener, vi har lært om United i juni:
1) Fodbold uden tilskuere er et discountprodukt
Det er ikke den store overraskelse; dåsejubel eller ej, det er en flad og søvndyssende fornemmelse at se fodbold uden tilskuere – også selvom United er på banen.
Klubben har gjort sit for at sminke Old Trafford. Fanmosaik med 40.000 ansigter, sympatiske citater og budskaber – United har på en simpel facon løst opgaven med ”at fylde stadion ud” fint. Det ændrer ikke på, at det føles som et billigt discountprodukt, der ikke er langtidsholdbart for engelsk fodbold. Premier League og FA Cuppen lever af den nerve og intensitet, som fansene skaber. Når den skrælles væk, står monsterdyrt betalte fodboldspillere tilbage i noget, der ligner træningskampe, og det føles hult og forkert. Allerbedst eksemplificeret i 2-1-sejren over Norwich, der rent spillemæssigt var så kedelig, at mange af os kæmpede for at holde øjnene åbne. Med tilskuere på lægterne havde det været en intens cupkamp med en lurende sensation. Men foran 27.000 tomme sæder føltes det mest som en pine, der blev udstrakt længere og længere. Harry Maguires forløsende mål i 119. minut havde været ikonisk, var han løbet ud i armene på Uniteds udebanetilskuere. I stedet blev det komisk, den måde han hoppede op og placerede hænderne på hofterne i sit vante scoringsritual. Ja, nærmest meningsløst.
To positive elementer kan inddrages i denne pointe: 1) Det viser, hvor sårbart engelsk fodbolds brand er, hvis ikke fansene er med – hvorfor man kan håbe, at Premier League har fået øjnene op for, hvad der potentielt kan ske med der milliardforrening, hvis ikke de prioriterer de lokale tilskuere. 2) Det har taget al glansen af Liverpools første mesterskab i 30 år.
2) Bruno og Pogba på banen samtidig løser et dybtliggende problem for United
Kan duoen Bruno Fernandes og Paul Pogba fungere i samme opstilling? Eller er portugiseren købt for at bane vejen for en transfer af franskmanden? Efter at have været på banen sammen fire gange tegner der sig et positivt svar: Bruno og Pogba forløser Manchester United.
Det er stadig early days. Og det er svært at afgøre, i hvor høj grad Uniteds flotte spil efter genstarten skyldes midtbanemakkerparret, kontra hvor meget det ene og alene skyldes Bruno Fernandes sensationelle entré på Old Trafford. Men sikkert er det, at de to gange hvor Bruno og Pogba er startet inde sammen, har United vundet 3-0 – over henholdsvis Sheffield United og Brighton. Begge sejre var stilsikre, sprudlende og uden slinger i valsen. Og det siger muligvis mere, end man lige tror.
Uniteds irriterende akilleshæl i de seneste sæsoner har været hold, der stod dybt. Når de røde ikke kunne spille på kontra, men selv skulle skabe kampen, kom de tit til kort. Tidligere lå for meget ansvar på Paul Pogbas skuldre. Han var universalnøglen, som skulle låse alle forsvar op, og når han ikke kreerede magi, var det tit tilfældighederne, der afgjorde, om United sejrede. Nu er det som om, at vi både har en fransk universalnøgle og noget heftig portugisisk dynamit til at sprænge dørene op. I løbet af en lang sæson er det måske dét, der gør, at United kæmper med om mesterskabet – fremfor top fire.
Selv når de ikke starter inde sammen, har vi set prøver på, hvordan Ole Gunnar Solskjærs værktøjskasse er blevet opgraderet. I den første kamp efter pausen mod Spurs, var det indskiftede Pogba, der med sine driblinger fremtvang straffesparket, som Bruno sparkede ind. Hvis nordmanden kan holde begge spillere tilfredse og tændte, også selvom de ikke starter inde i samtlige af årets kampe (her tænker jeg især på Pogba), så har United den bedste midtbanekonstellation siden de glade Carrick og Scholes-dage.
3) Luke Shaw er første mand på holdkortet
Unge Brandon Williams har taget alle med storm i denne sæson, hvor han højst overraskende lignede en fast mand på venstrebacken i dele af efteråret. Men hvis der findes en taber i United-lejren i holdets stime af 15 ubesejrede kampe, så er det Williams. For Luke Shaw er startet inde i samtlige af dem.
Selv mod Norwich i FA Cuppen, hvor Diogo Dalot, Jesse Lingard og Juan Mata startede ind, var Luke Shaw på holdkortet. Lige før coronapausen fik Shaw også 90 minutter mod LASK Linz i Europa League. Det siger noget om, at den tætbyggede englænder anses som en vigtig brik af Ole Gunnar Solskjær – på linje med Harry Maguire og Bruno Fernandes. Og det beviser, hvor sundt det er for en spiller med hård konkurrence. Det luner måske ikke særlig meget for Brandon Williams ude på bænken at vide, men det også hans fortjeneste, at 24-årige Shaw har ramt et kontinuerligt højt niveau. Defensivt har han forbedret sig enormt meget – godt hjulpet på vej af Maguire, der skriger af ham, når han skal ”fucking switch on”. Og offensivt bidrager han langt mere, end eksempelvis Aaron Wan-Bissaka gør.
Sjovt nok er den tidligere Southampton-spiller stadig udskældt blandt en del United-fans. Mange så hellere Williams i startopstillingen. Den romantiske historie om knægten fra egne rækker er god, og jeg er sikker på, at hans tid nok skal komme. Men indtil da bør vi glæde os over, at Solskjær har forløst 30 millioner pund dyre Shaw bedre, end nogen anden manager har gjort det i de seks år, venstrebacken har været i klubben.
4) Greenwood bør være foran James
Daniel James var et frisk pust i sin første måned i klubben. Både på grund af sin indstilling og sine præstationer. Han løb så stærkt og langt, at han lignede en, der kunne brække sig. Han scorede tre mål i sine første fire kampe, og når han jublede, udstrålede han ren passion og lykke. Millioner af United-fans forelskede sig øjeblikkeligt i ham.
Men nu har James ikke scoret i ligaen i 10 måneder. Han har ikke lavet en eneste assist i Premier League i 2020. Når han har bolden, ved man altid, at han er ekstremt fokuseret og gør sit ypperste. Men man sidder aldrig med fornemmelsen af, at han potentielt kan afdrible sin mand, slå et milimeterpræcist indlæg eller afgøre en kamp. Alt det føler jeg, at 18-årige Mason Greenwood kan, når han er på bolden.
Solskjær har ført Greenwood langsomt, men sikkert frem i denne sæson. Akademispilleren står noteret for 40 kampe i Premier League, FA Cuppen, Liga Cuppen og Europa League , og det har kastet 13 mål og fem assists af sig. Senest blev han belønnet med karakteren 9 efter sin præstation mod Brighton, hvor han sparkede 3-0-sejren i gang med en flot scoring, og leverede en fantastisk assist til Bruno Fernandes sidste mål.
Efterfølgende nedtonede Solskjær forventningerne: – Vi skal huske på, at han kun er 18 år, sagde nordmanden. Jovist, men klasse fornægter sig ikke, og Mason Greenwood har fortjent at få en stime af kampe fra start i Uniteds vigtigste kampe. Jeg tror kun, at det vil få ham til at blomstre endnu mere op.
5) Uniteds sæson er i den grad i live – og kan blive et springbræt til større ting
Sidste år, i slutningen af foråret, pissede United en hel sæson væk. Efter den magiske nat i Paris vandt ”de røde djævle” sølle to kampe ud af de resterende 11, og alt hvad ”Solskjær-effekten” havde skabt gik tabt.
I år virker det som om, at formkurven er anderledes veltimet. United er ubesejrede i 15 kampe, de kæmper med om top-fire-placeringen, de er i FA Cup-semifinalen, og de er stadig med i Europa League. Stemningen i truppen synes at være bedre end længe set, og snakken om hvorvidt Solskjær er den rigtige manager synes at være forstummet. Der er ro på de indre linjer og spænding blandt fansene, for sæsonen kan potentielt ende med at blive en stor succes. Hvis United både kvalificerer sig til Champions League i næste sæson og vinder en af cupturneringerne, vil sæsonen være en succes for Solskjær. Et trofæ på nuværende tidspunkt kan komme til at have lidt den samme effekt som FA Cup-sejren i 1990, Sir Alex Fergusons første pokal i United. Det vil være med til at opbygge den vindermentalitet i den nuværende trup, som er nødvendig, hvis United igen skal være mesterskabsbejler, og det vil give Solskjær længere snor til sit projekt, hvis han allerede nu kan fremvise konkrete resultater og metal.
Det er med andre ord en spændende sommer at være United-fan i.
