Det herrens år 2022 skiller sig nok ikke synderligt ud, når vi om 20 år vender siderne i Manchester Uniteds glorværdige historiebog. Men det kan vise sig, at året lagde fundamentet for nye, uforglemmelige kapitler, eller måske var det for nogle starten på enden for tilhørsforholdet til klubben. Det er uanset hvad, noget som tiden kun kan lære os. Men til en start synes jeg godt, vi kan tillade os at slå fast: Vi står midt i afgørende og definerende måneder for fremtidens Manchester United.
Glazer-familiens meget kontroversielle ejerskab af klubben står ved sin vejs ende. Cristiano Ronaldo fik sat et uskønt og upassende punktum for sin tid i klubben, og så er Erik ten Hag ved at sætte noget i gang, som indtil videre har betydet 18 sejre i 22 kampe siden fadæsen mod Brentford i sæsonens anden kamp. Det er tilladt at notere, at formen i skrivende stund lovende.
Det er emner, der danner udgangspunktet i denne blog, hvor vi også smider danskerbrillen på og analyserer Christian Eriksens (frem)tid som en ’rød djævel’.
En hollandsk invasion
Vi skruer tiden tilbage til ansættelsen af Erik ten Hag. Den nu tidligere Ajax-chef overtog tøjlerne i juni efter et meget rodet forår, hvor United-spillerne under Ralf Rangnick aldrig for alvor kom til at ligne et sammenspillet mandskab. Senere på sommeren kunne medier som The Athletic og Manchester Evening News berette om en stemning og et sammenhold på nulpunktet, og der var beskrivelser, som mindede om noget fra en børnehave. Erik Ten Hags opgave var og er stor.
Det føles som meget længe siden, men 4-0 ydmygelsen i London mod Brentford vil fremover lyse klarest blandt de mest kritisable præstationer af et United-mandskab. Dagen efter sendte den hollandske manager sine spillere ud på en løbetur, hvor de skulle udligne forskellen i antallet af tilbagelagte kilometer. Det var en meget omdiskuteret beslutning. Men her på bagkant kan vi godt pege på netop den som en form for vendepunkt, hvis der kan være tale om et sådan så tidligt i sæsonen.
Som tidligere nævnt har United vundet 17 kampe ud af 22 kampe i alle turneringer siden, og selvom fjerdepladsen for mange nok ikke rimer på noget, som United bør have som målsætning, er den klart indenfor rækkevidde. Med varme præstationer i de kolde måneder, der kommer, vil holdet ligge lunt i svinget, når april-solen igen står over Old Trafford, og placeringer og måske et par cup-trofæer skal afgøres.
Det falder tilbage på Erik ten Hag, der flere gange har virket som en handlekraftig og beslutsom mand. Indtil videre har store navne som Harry Maguire, Luke Shaw Cristiano Ronaldo og senest Marcus Rashford ikke været fredet. Hollænderen har derudover fået hjælp af nye spillere, og her et par dage efter sejre mod Nottingham Forrest og Wolverhampton ligger det til højrebenet at nævne Casemiro. Brasilianeren befinder sig slet og ret to-tre niveauer over Fred og Scott McTominay på pladsen mellem forsvar og midtbane. Hvor hjælper han bare United nærmest uendeligt meget.
Christian Eriksen er en anden af sommerens nye ansigter, der har vist sig som en god forstærkning nærmest fra dag et. Der sidder et ualmindeligt godt fodboldhoved på den sympatiske fynbo, og hans evne til at spille afleveringerne med den rette fart og variationen mellem lange og korte er med til at diktere Uniteds angreb. Det er en evne, som Paul Pogba givetvis har i sit spektrum, men som vi desværre bare så alt for lidt. Eriksen får på sine gode dage – ligesom Casemiro – United til at ligne et bedre hold end tidligere.
Casemiro og Christian Eriksen var ikke de eneste to centrale midtbanespillere, Erik ten Hag jagtede i sommer. Hollandske Frenkie de Jong stod meget højt på ønskesedlen, men den tidligere Ajax-spiller render som bekendt stadig rundt i Barcelona. Skal man tro rygtemøllen – også den mere troværdige medier og journalister maler historier på – figurerer hollænderen dog fortsat på ønskesedlen. Det gør den argentinske verdensmester Enzo Fernandez og naturligvis Jude Bellingham også – selvom noget tyder på, de begge er på vej til konkurrenter i Premier League.
Interessen i en ny midtbanespiller er både interessant og, hvis vi tager danskerbrillen på, måske faretruende. For det tyder på, at en af Casemiro, Bruno Fernandes og så Eriksen får endda meget skarp konkurrence. Og da jeg forestiller mig, at viceanføreren Bruno Fernandes og en af Premier Leagues bedste midtbanespillere i Casemiro er fredede, vil et forsigtigt bud herfra være, at Christian Eriksens spilletid og betydning bliver betydeligt mindre på den anden side af sommerferien.
Farvel til Ronaldo og Glazers
Cristiano Ronaldo og Glazer-familiens præg på Manchester United hænger på mange måder sammen. Førstnævnte blev introduceret som ny United-spiller et par år før, den amerikanske familie overtog klubben. Det var igen forud for en lille håndfuld sæsoner, som kan kategoriseres blandt de mest succesfulde i klubbens historie. Med Cristiano Ronaldo i hovedrollen. Men det senere salg af verdensstjernen til Real Madrid i en rekordtransfer, som ikke for alvor blev geninvesteret, indkapsler meget af kritikken af Glazers.
Derudover tegner Ronaldos bemærkning om, at faciliteterne ikke havde ændret sig meget siden sit skifte i 2009 også en cirkel, der forhåbentlig er ved at være slut.
Ronaldo får nok ikke nogen statue foran Old Trafford, men vi kan håbe, at tid læger alle sår, og han en dag kan vende tilbage som tilskuer til et igen stort United-mandskab og opleve fortjente klapsalver. Anderledes står det til med Glazer-familien, som er på vej ud, og hvis man skal tro meget troværdige David Ornstein, så er tiden fra nu og så indtil slutningen af marts meget spændende. Et par dage før nytår udtalte den engelske journalist således, at der kommer et nyt ejerskab, og at det bliver en ”enorm” begivenhed i klubbens historie.
Det er ikke nogen underdrivelse at sige, den amerikanske familie aldrig for alvor er blevet taget ind med åbne arme i Manchester United-familien. Derudover er det også rimeligt at sige, at deres tid som ejere og dermed ledere i klubben har savnet netop det: ledelse. Der er ingen strategi for, hvad det er, Manchester United anno 2023 skal være. Sportsligt har det været én stor rodebutik, siden Sir Alex Ferguson takkede af – noget som Ten Hag måske lykkes med at rydde op i. Men også uden for banen er det svært at finde ud af, hvad Manchester United egentlig vil. Hvilke værdier slår klubben sig på?
Manchester United Foundation gør et fortrinligt arbejde med at hjælpe især unge mennesker og opbygge et fælleskab og samfund, hvor alle føler, de har noget at bidrage med. Under pandemien blev der doneret mange penge også arbejdskraft til blandt andet det lokale sygehusvæsen. Her er det dog værd at bemærke, at driften er overladt til Richard Arnold og en bestyrelse, hvor der ikke sidder nogle repræsentanter fra Glazer-familien.
Kan United sætte standarder?
Et nytårshåb herfra er, at klubbens nye ejere tager den ikke helt ubetydelige ske op. At det er ejere, som igen gør Manchester United til et pejlemærke for underholdende og nytænkende spil på banen med unge sultne spillere fra egne rækker. Og uden for kridtstregerne må klubben også gå forrest, når det kommer til at tage et endnu større socialt ansvar. Der er masser ting at tage fat på, men man kunne måske starte ved ikke at støtte lande og diktaturer, som ikke repræsenterer samme værdier, som klubben i øvrigt selv slår et slag for at støtte.
Men topfodbold i 2023 er bare på vej et helt andet sted hen. Ejerne og de helt store sponsorater kommer i stigende grad øst for Europa, og det betyder, at det er et andet slags spild uden for banen, vi oplever. Det er også det spil, Manchester United på rigtig mange måder er indrullet i, og det tyder på, at klubben fortsat vil være det, når vi kender navnet på den eller de nye ejere. Vi ved, at Raine Group, der står for salget, arbejder henimod en pris på op til syv milliarder britiske pund, og det efterlader få virksomheder og personer. Jeg frygter personligt et salg til en golfstat, for det vil betyde, jeg skal have mit hold til klubben op til grundig revision.
Det kan jeg skrive mere om, hvis det bliver aktuelt – vi skal jo heller ikke tage sorgerne unødvendigt på forskud.
Jeg vil slutteligt nøjes med at (gen)konstatere: Der er store forandringer undervejs i Manchester United. Om de bliver til det gode eller dårligere er et spørgsmål om tid og på øjnene, der ser.
Fortsat godt nytår til alle, og COME ON UNITED!
