Blog: Tre CL-kampe på Old Trafford vi aldrig glemmer

Manchester United og Paris Saint-Germain krydser her til aften klinger for første gang nogensinde i klubfodboldens fineste turnering. Ofte plejer eksperter, fans og andre interesserede at drage paralleller til tidligere opgør, når det indbyrdes styrkeforhold mellem to klubber skal vurderes i den mægtige Champions League.

På hvilken måde kan vi så forberede os til braget, der sparkes i gang på ”Drømmes Teater” i aften fra klokken 21? Her på OldTrafford.dk forsøger vi at forberede læserne på bedst mulig vis – og i denne blog tager vi dig en tur ned ad ”memory lane”, når nogle af de største Champions League-kampe på Old Trafford siden årtusindeskiftet får et tilbageblik.

Når de franske mestre fra Paris i aften besøger Manchester, kunne det meget vel blive en af de kampe, man vil huske tilbage på i mange år. Lige såvel som vi fortsat husker tilbage på de tre nedenstående kampe med stor glæde.

Ronaldo og Smith

Manchester United 7-1 Roma (returopgør, kvartfinale 2007)

Målscorere: Michael Carrick (2), Alan Smith, Wayne Rooney, Cristiano Ronaldo (2), Patrice Evra. Daniele De Rossi.

Når jeg tænker Champions League på Old Trafford, tænker jeg først og fremmest tilbage på den fantastiske kamp mod Roma i 2007. Sir Alex Ferguson og co. havde, efter et skidt resultat i Rom, hårdt brug for en trosreaktion, hvis de ikke overraskende skulle ryge ud til en undertippet modstander.

Denne aften var der tale om et United-hold, der kunne gå på vandet. Anført af Carrick og Ronaldo smadrede ”De røde djævle” sig til semifinalen.

Carrick startede aftenen med et flot langskudsmål, der vidnede om, at det godt kunne gå hen og blive en sjov aften for hjemmeholdets fans. Senere i kampen skulle den nuværende assisterende manager krydre sin indsats med en endnu flottere scoring til 6-0.

Kort tid efter den første scoring, fik selv Alan Smith sparket bolden forbi Doni i Roma-målet, og herefter så United-spillerne sig ikke tilbage.

Symbolet på den fantastiske aften kom, da indskiftede Evra, fra sin uvante position på højreback, fik en aflevering ind i banen, som han køligt lagde i nettet. Stadionuret sagde 7-1, og der var ikke længere tvivl om, hvem der skulle gøre de resterende hold i turneringen selskab i årets semifinaler.

Er vores nuværende United-hold bekendte med denne fantastiske Champions League-aften? Det er de helt sikkert. Ole Gunnar Solskjær spillede nemlig den sidste halve time af opgøret.

I min optik er denne aften symbolet på det United-hold, der dominerede engelsk-, og til tider også europæisk fodbold, i ”Cristiano Ronaldo-æraen”. Til trods for et forsvar bestående af blandt andet Wes Brown og John O’shea, kunne holdet slå alle. Ferguson fik det bedste frem i samtlige af spillerne, og med mållystne stjerner som førnævnte Ronaldo og i særdeleshed også Rooney, var Old Trafford et sted, der gjorde de fleste forsvarsspillere nervøse blot ved tanken om 90 minutters fodbold mod et offensivt-tænkende hjemmehold.

Paul Scholes og Lionel Messi

Manchester United 1-0 F.C. Barcelona (returopgør, semifinale, 2008)

Målscorere: Paul Scholes.

Denne blog er ikke kun bygget op omkring målrige kampe, der har udspillet sig på Old Trafford. Tager man derimod udgangspunkt i den vigtigste kamp, der er blevet spillet i Manchester i nyere tid, vil valget i mange tilfælde falde på den 29. april 2008.

Efter at være blevet kørt over af Kaká i Milano året forinden – og dermed misset en Champions League-finale, der var så tæt på at blive realiseret, ønskede hele holdet at tage revanche, da man et år efter, endnu engang, stod og havde muligheden for at spille sig helt til tops i kampen om pokalen med de store øre.

Det første opgør i Barcelona var endt 0-0, og begge hold havde dermed alt at spille for forud for returopgøret.

Denne aften stod i forsvarets tegn. United-holdet kæmpede fantastisk og gjorde alt, hvad der stod i deres magt for at undgå en scoring til udeholdet, der på mange måder ville være lig med en exit-billet fra årets turnering.

Stemningen på stadion var elektrisk, og den var sandsynligvis medvirkende til, at et Barcelona-hold med Andrés Iniesta, Xavi, Carles Puyol og ikke mindst Lionel Messi aldrig fik held med deres offensive spil.

Og så var der målet af legendariske Paul Scholes. Efter 14 minutter spillet modtog Ronaldo bolden på midten af banen. Portugiseren stormede mod udeholdets mål, men blev stoppet af Xavi, der ukontrolleret forsøgte at cleare bolden.

Det skulle han aldrig have gjort. Bolden endte for fødderne af Scholes, der med en enkelt berøring tippede bolden en smule op i luften, hvorefter han kanonerede den op i højre målhjørne, forbi en chanceløs Victor Valdes.

Ikke nok med at dette var en fantastisk aften på Old Trafford, med et fantastisk mål af Scholes og en krigerisk indsats af hele United-holdet, der kæmpede med alt, hvad de havde lært for at undgå, at Barcelona scorede et udebanemål; så var det også kampen, der medvirkede til, at holdet kunne tage til Moskva og se John Terry glide i sit spark fra straffesparkspletten. Det var medvirkende til, at Edwin van der Sar kunne redde Nicolas Anelkas forkølede straffespark og sikre den tredje Champions League-triumf (medregnet European Cup-triumfen i 1968) i klubbens historie.

United-fans

Manchester United 4-0 A.C. Milan (returopgør, ottendedelsfinale 2010)

Målscorere: Wayne Rooney (2), Park Ji-Sung, Darren Fletcher.

Efter en 3-2 udebanesejr i Milano nogle uger forinden, havde United-holdet gode muligheder for at spille sig i kvartfinalen, da Milan gæstede ”Drømmenes Teater” en kold aften i marts 2010. Med sig i truppen havde milaneserne blandt andet ikoniske Ronaldinho og Pirlo, og på udskiftningsbænken huserede David Beckham, der var vendt tilbage til europæisk fodbold for en kort stund.

Beckham fik en fantastisk velkomst af United-fansene, og der blev sunget sange til ham i løbet af hele kampen. På samme tid afspejlede dette, hvilken dominans Sir Alex Ferguson og co. havde fra start- til slutfløjt.

Spillet på banen var nemlig også værd at bemærke. United-holdet virkede sultne, og med Rooney i spidsen sendte man Milan ud af turneringen uden de store problemer. En god følelse for United-fansene, der endelig kunne tage revanche fra semifinalen i 2007.

Udover at være en europæisk knockoutkamp, fungerede kampen også som en protest mod Glazer-familien. Et utal af fans havde medbragt de gul-grønne halstørklæder, der symboliserede klubbens tidligere farver som Newton Heath. Derudover blev enorme ”Love United. Hate Glazer” bannere vist frem på Stretford End.

Ikke nok med dette, så fik Beckham efter slutfløjtet endnu en stjerne i United-fansenes bog, da han, på vej mod spillertunellen, samlede et af protesthalstørklæderne op og tog rundt om nakken. Dette medvirkede, at den tidligere United-helt modtog den største applaus, der var blevet givet den aften fra hjemmeholdets fans.

En 4-0 sejr og videre avancement i Champions League, en tidligere helts tilbagekomst og en vokal protest, der signalerede den periode, United-fansene gennemgik. Dette var en ikonisk europæisk aften på Old Trafford.

LÆS OGSÅ: Blog: Den største kamp i seks år

Og så har jeg udeladt en meget omtalt Real Madrid-kamp i 2003. Den kan du blandt andet læse mere om i ovenstående blog, hvor redaktør, Emil Jørgensen, i sine følelsers vold, tager dig med gennem kampen, der af mange betragtes som den mest seværdige, der nogensinde er blevet spillet på Old Trafford.

God kamp i aften – med håb om flere fantastiske øjeblikke på Old Trafford! 

Forrige artikel

Gary Neville: Vent lidt med at give jobbet til Solskjær

Næste artikel

Zlatan: PSG er små favoritter

ANNONCE