Tyrell Malacia

Van Persie inspirerede Malacia til United-skifte

Tyrell Malacia glæder sig også til at arbejde under Erik ten Hag, som han kalder en dygtig træner.

Tyrell Malacia er endnu ikke blevet endeligt bekræftet som ny United-spiller, men han har givet et interview til hollandske Telegraaf, hvor han fortæller om det forestående skifte.

Her giver han blandt andet udtryk for, at Robin van Persie er en af årsagerne til, han vælger United.

– Jeg har altid fulgt United på grund af Robin van Persie, som også har spillet i Feyenoord, spillede der. Det er derfor, jeg havde en ekstra stærk følelse for dem, siger han til det hollandske medie og fortsætter.

– På ungdomsniveau spillede vi en turnering i United og jeg sagde: “en dag kommer jeg tilbage herti.” Det er sket nu, og det er selvfølgelig fantastisk, siger han.

Den hollandske venstreback får en landsmand som træner i United, og den kommende United-spiller siger, han glæder sig til at arbejde under Erik Ten Hag.

– Han er en rigtig god træner og et varmt menneske. Jeg havde en god samtale med ham, og jeg har en god følelse omkring ham. Det er vigtigt, for hvis alt går vel, så arbejder vi sammen her i mange år, siger Malacia.

Tyrell Malacia bliver formentlig bekræftet i United inden for de næste dage. Ifølge flere journalister er han til stede på Carrington, hvor de sidste detaljer færdiggøres. Der florerer også billeder af Malacia på Uniteds træningsanlæg.

Forrige artikel

Athletic: Chelsea overvejer Ronaldo-transfer

Næste artikel
Tyrell Malacia

Officielt: Malacia er United-spiller

ANNONCE