Da FA Cup’en var det vigtigste – Uniteds kvartfinale på udebane på vej til den første titel i 1909

Hans Henrik Appel tager i denne blog udgangspunkt i historien bag FA Cuppen, og hvordan en succes i pokalturneringen i gamle dage kunne være hele fundamentet for en succesfuld sæson. Det byder blandt andet på et tilbageblik på en kvartfinale mellem Manchester United og Burnley i 1909.

Weekenden byder på en FA Cup-kvartfinale på udebane. Midt i kampen om top 4 i ligaen og Europa League, er der nok mange, som synes, at FA Cup’en bør have laveste prioritet. Men sådan har det bestemt ikke altid været.

Da fodbold i den form, vi kender den, begyndte at brede sig i England i 1880’erne, var FA Cup’en ubetinget den største af alle turneringer. Faktisk var pokal-formatet det eneste turneringsformat, man havde ved siden af venskabskampe. Der var flere forskellige turneringer af slagsen, lokale og regionale, men FA Cup’en var den store nationale.

Det var drømmen om pokalsejr, der fik de første klubber til at tegne professionelle kontrakter. Og det skridt nærmest nødvendiggjorde indførelsen af en liga. Det var alt for skrøbelig en forretning at basere professionel fodbold på en heldig sæson i pokalen – og på venskabskampe, der risikerede at blive aflyst, hvis man enten selv eller modstanderen gik videre i pokalen.

Derfor gik 12 af de stærkeste klubber i Lancashire og Midtengland i 1888 sammen om at etablere en liga, hvor man var garanteret kampe mod hinanden; hvor klubberne var forpligtet til at stille med stærkeste opstilling, og hvor der ligesom i pokalfodbold var et langsigtet spændingsmoment.

Selvom ligaen blev en succes og gradvist udvidet (ligesom der blev etableret andre ligaer af de klubber, der ikke var kommet med i det gode selskab), var FA Cup’en stadig det største og mest prestigefulde. Og potentielt den bedste indtægtskilde. For mange klubber var det stadig skæbnen i pokalturneringen, der gjorde udslaget, om sæsonen endte med overskud eller underskud. Og gik man hele vejen til finalen blev det – i takt med at tilskuertallet til finalen voksede til 100.000 tilskuere – for nogle klubber muligt at bygge en moderne tribune, der kunne konkurrere mod ’aristokratiet’ med Aston Villa og Everton i spidsen.

FA cup

Samtidig spillede pokal-feberen en afgørende rolle for at skabe den helt særlige engelske fodboldkultur. For at få et kig ind i denne verden kan vi gå tilbage til en anden United FA Cup-kvartfinale på udebane. I 1909 mod Burnley – på vej til sin første pokalfinale.

Burnley havde i den foregående runde haft 23.000 tilskuere mod Tottenham (der betalte £1.152 for at komme ind), og satte næsen op efter at slå stadionrekorden med 30.000 tilskuere mod mesterholdet Manchester United. I ugerne op til kampen arbejdede man nat og dag på at rykke den ene trætribune tilbage, så der blev plads til flere ståpladser foran den, ligesom der blev opsat 10 til 12 ekstra tælleapparater. Regningen for denne hovedkulds udvidelse af kapaciteten blev i øvrigt 50 procent dyrere end kalkuleret, for byggetilsynet krævede af sikkerhedshensyn ekstra sikring af tribunen. Alligevel gik der dagen før kampen rygter om, at tribunen ikke var sikker, hvilket Burnley i lokalavisen hårdnakket prøvede at mane til jorden.

Til Burnleys store fortrydelse blev man ramt af en snestorm på kampdagen. Banen var hård af flere dages frost, og sne og slud væltede ned og gjorde banen til en ren skøjtebane. Flere af Burnleys spillere rystede på hovedet, da de så forholdene, men dommeren så ikke anledning til at aflyse kampen. Tilskuerne var også begyndt at strømme til i stort tal, efter at portene var blevet åbnet klokken 13.30, to timer før kampstart. Langt de fleste bar Burnleys daværende hvide og grønne farver i form af hatte og paraplyer, men der var også mange med Uniteds røde. Burnley tilhængerne foldede et stort banner ud: ”Success to good old Burnley”, mens United tilhængerne svarede igen med et rødt/hvidt-banner. Ja, der var endda sat en drage op i snevejret over stadion. Lyden af skralder og trompeter gjaldede rundt om banen, og de ventende tilskuere fordrev blandt andet tiden med fællessang.

Snestormen afholdt imidlertid navnlig tilrejsende tilskuere fra at komme. Så da kampen blev fløjtet i gang klokken 15.30, var man kun nået op på 15.471 betalende tilskuere, der indbragte Burnley £63 mindre end til kampen mod Tottenham i den foregående runde. Det var noget af en bet for Burnley oven på investeringen. Og det skulle blive endnu værre. Burnley bragte sig nemlig foran 1-0 og forsvarede sig med næb og kløer. Og som tiden gik steg forhåbningen om en sejr. Men efter 72 minutter valgte dommeren at fløjte kampen af på grund af vejrforholdene. Kampen skulle spilles om.

Og i den nye kamp den følgende onsdag – i silende regn – trak United det længste strå i noget, der blev en lidt mat affære, i hvert fald set med Burnley-øjne. Hvor tilskuerne var kommet i god tid om lørdagen i forventning om en udsolgt kamp, var der ikke nogen, der forventede lige så mange tilskuere til en aftenkamp en onsdag – ovenikøbet i regnvejr. Der blev derfor ikke bygget samme stemning op. Og så havde de fleste en fornemmelse af, at Burnley havde forpasset deres chance, bl.a. fordi en af deres stjernespillere var blevet skadet og ikke kunne være med.

Den frosne bane var nu blevet forvandlet til én stor mudderpøl. Et skud, der passerede Burnleys målmand Dawson, blev således hængende i mudderet på målstregen ved siden af stolpen. Men det held var ikke nok for Burnley. Efter at være kommet bagud 1-0 i det fjortende minut, overtog United gradvis spillet og nåede at bringe sig foran 2-1 inden pausen. Mens Burnley blev ved med at prøve at kombinere eller drible sig igennem mudderpølene på midten, fandt United ud af at spille lange bolde ud på fløjene og komme bag Burnley forsvaret. Det endte med en United sejr på 3-2 – en sejr, der havde været langt større, havde det ikke været for Dawsons spil i Burnleys mål og sort uheld.

Som et plaster på såret for Burnley kom der lidt flere tilskuere i regnen – 16.850. Efter afholdelse af udgifter til dommer og personale, fodboldforbundets 10 procent, og udeholdets halvdel af det resterende overskud, fik Burnley trods alt over £2.000 ud af sit lille pokaleventyr. Dermed forøgede klubben sine samlede indtægter fra £4677 den foregående sæson til £6.808, det vil sige en forøgelse med knap 50 procent. Det gav for første gang klubben et solidt overskud, så man på én gang kunne slippe af med den gæld, der havde hobet sig op over årene. Og det endda selvom klubben havde forøget antallet af spillere.

Og hvad med United? United gik hele vejen til sin første FA Cup sejr. Cup-eventyret gav United en nettoindtægt på £5.769. Det skal ses i forhold til, at klubbens indtægt fra ligakampe var £9.517. United kom sluttede sæsonen med et overskud på £4.961 ud af en omsætning på £16.333. Et kærkomment tilskud på et tidspunkt, hvor klubben var i færd med at opføre Old Trafford som det hidtil største og dyreste stadionanlæg i England. Men det er en anden historie.

Forrige artikel

Optakt: Solskjærs jagt på trofæer fortsætter

Næste artikel

Startopstilling: Van De Beek er med fra start - Rashford ikke i truppen

ANNONCE