Her er teorierne bag, hvorfor Manchester United nok skal klare sig, selv om verdensstjernerne lader vente på sig, hvorfor Cleverley bliver vigtig, og hvorfor van der Vaart slet ikke er aktuel.
Da sommerens transfervindue åbnede, skreg store dele af Manchester Uniteds fans på forstærkninger.
På det tidspunkt vidste vi allerede, at Chicharito og Chris Smalling ville slutte sig til truppen. Siden kom det totalt ubeskrevne blad Bébé, mens Diouf, Welbeck og Cleverley er taget på sæsonlange lån i henholdsvis Blackburn, Sunderland og Wigan.
Da det lukkede, brød diskussionerne om tiltro til talent og manglende signifikante forstærkninger så for alvor ud.
VM-stjernen Mehsut Özil røg til Real Madrid for lidt over 100 millioner kroner. Van der Vaart endte i Tottenham for omkring 70 millioner kroner. Gourcuff er endt i Lyon. Tre af de spillere, der kunne have været nøglen til vores centrale midtbaneproblemer de sidste par sæsoner.
Underligt. Det tænker mange, det ved jeg. Og jeg tænker også selv det samme. Derfor er jeg nødt til – for min egen skyld – at hitte rede i, hvilke tanker, der kan ligge bag Sir Alex’ dispositioner op mod denne vigtige 2010/2011-sæson.
Jeg har understreget flere gange, at jeg ikke så nogen grund til at forstærke holdet essentielt op mod sæsonen. Men jeg har hele tiden skreget på en eventuel kreatør til midtbanen, der skal tage over, når Scholes ikke spiller som en drøm. Den tid på sæsonen skal nok komme, og det bekymrer mig derfor lidt, at vi ikke har fået typen.
På min radar var der tre spillere: Wesley Sneijder i Inter, Yoann Gourcuff i Bordeaux og Marek Hamsik i Napoli. Det var de tre, som jeg så have potentialet til at gå ind og tage den dominerende, centrale position, være spilstation i alle angreb og finde de gyldne huller, som ingen andre – end Scholes, selvfølgelig – ser.
Det er det, der har været vores store problem. Ud over, at alle andre end Rooney ikke scorer nok, så mangler vi at lirke op for de mange kompakte forsvar, som vi møder i løbet af en sæson.
Godkendt materiale
Vi har følgende spillere til at sætte sig centralt i øjeblikket:
Scholes, Fletcher, Carrick, Giggs, Anderson og Gibson – mens vi i tilfælde har Park, og vi i yderste tilfælde kan bruge O’Shea der. Og så er der selvfølgelig Hargreaves, men ham kan jeg ikke rigtigt regne med, før han rent faktisk kommer over sin uendelige skade.
Der er ikke meget decideret kreativitet at finde på den midtbane. Scholes har det, Carrick kan have det, og Anderson burde have det. Der er dygtige spillere på listen, men kreative forcer vader vi altså ikke i.
Cleverley er væk for sæsonen, selv om han spillede fremragende i pre-season, og selv om han viste tegn på, at han kan være en type, som vi i allerhøjeste grad kan bruge. Men en sæsons tilvænning til tempoet for en ganske okay klub i Premier League er godkendt.
Med udlejningen af Cleverley, begyndte jeg dog at tro, at van der Vaart før eller siden ville blive sat i kraftig forbindelse med Manchester United op til lukningen af vinduet tirsdag aften.
Men det skete ikke. Hvorfor?
Hvis Mourinho ikke kan bruge ham…
…Så har jeg sgu heller ikke brug for ham.
Van der Vaart er uden tvivl en dygtig spiller, som har meget af det, vores hold har brug for. Men hvorfor investere i en spiller, som der måske ikke er 100 procent tiltro til på pladsen?
Sir Alex Ferguson køber ikke meget ind til den centrale midtbane, og det fortæller noget om, hvor essentiel denne del af spillet er for ham.
Carrick ser heldigvis noget bedre ud i denne sæson – ind til nu – end han gjorde i sidste, hvor han var en katastrofe. At Cleverley bliver lejet ud, og der ikke kommer en ny forstærkning ind, om ikke andet så til at give ekstra bredde, må booste hans selvtillid til uanede højder. Det samme kan siges om Anderson, der har været ramt af en skade, og som vi ikke har set i topform i lang tid.
Nogle råber op om, at vi har smidt 70 millioner kroner væk ved købet af Bébé, men at det samtidig er himmelråbende håbløst, at vi ikke slår til, når van der Vaart kan fås til samme pris. Well…
Cleverley-teorien
Ferguson må have set noget i Cleverley, som han virkelig kan lide. Og derfor vil han ikke allerede nu finde en mand, der sender ham langt ned i hierarkiet. Stort set alle ovennævnte spillere er umiddelbart over Cleverley allerede nu, men hvis han spiller en flot sæson i Wigan, så kan han tage gevaldige skridt op ad stigen. Han er 21 år, og det er ved at være nu, hvis han skal vise, han rent faktisk har det helt store potentiale.
Så nu venter Sir Alex. På at se, om Carrick kommer på det rigtige niveau igen, på om Scholes holder sit niveau, på om Anderson kan få det gennembrud, vi alle var helt sikre på var på vej, da han kom til klubben.
Og så venter han på, at han eventuelt kan få dén rigtige spiller til pladsen. Han vil ikke eksperimentere, og han vil ikke købe en billig spiller på baggrund af navnet og præstationer, der ikke er set i et stykke tid. Så hellere have tiltro til egne mænd. Det er vel også Manchester United-filosofien og ånden.
På samme måde gik han tydeligvis ikke all-in på Özil, der dominerede så flot ved VM, men aldrig er set for alvor dominere i Bundesligaen.
Overskuds-van-der-Vaart
Rafael van der Vaart kunne være god. Han kommer fra en klub, hvor han ikke fik nok spilletid, og det kunne gøre ham gylden i den forstand, at han måske ikke ville forvente 50-60 kampe om året i Manchester United, men i stedet kunne nøjes med 30 eller 35.
Det kunne gøre ham uhyre vigtig, fordi Scholes ikke holder til at spille alle sæsonens kampe, og fordi den rødhårede, halvgamle sag før eller siden vil komme ud for en deroute i sit spil.
Men der er jo uden tvivl en grund til, at Ferguson ikke har slået til med van der Vaart.
Han er ikke den rigtige mand. Ganske enkelt.
Han kommer ikke til at løfte vores generelle spil i en høj nok grad.
Og hvad skal vi egentlig med en van der Vaart, som blot ville blive betragtet som en ‘overgangs-spiller’, der skal udfylde et hul, indtil den rigtige spiller er fundet? Hvad skal vi med en mand, som ikke er den rigtige – set med chefens øjne?
Om et år ser vi måske årets bedste unge spiller vende tilbage til klubben i Tom Cleverley. Samtidig kan det være, at Ferguson endelig har fundet sit svar på, hvem der skal overtage Scholes’ rolle. Og hvis han falder pladask for en Marek Hamsik – bare som eksempel – så ville han stå i en grim situation, hvor en måske velspillende van der Vaart skulle vurderes og vejes i forhold til Tom Cleverley, englænderen fra egne rækker, og Marek Hamsik, Fergusons eget svar på den spiller, der skal løfte byrden over en lang periode.
Jeg tror ikke, Ferguson føler, at der er grund til at tage en mand ind på så vigtig en position, som mere agerer prøveklud, end han agerer reel forstærkning.
Så hellere arbejde med egne spillere i Carrick og Anderson, der – med den rette form – kan vise sig at spille en lige så vigtig rolle, som van der Vaart kunne have spillet.
Potentiel Ferguson-tanketorsk
De mange ord i denne blog er kun teorier. Men har jeg ret i tankerne, så er der også en stor risiko for, at Ferguson har begået en brøler.
Hvis de vigtige spillere ikke tager det spring op i niveau, som er nødvendigt, så kommer det til at se meget svært ud, og vi risikerer at spille en sæson, hvor vi hverken kan følge med Chelsea i Premier League eller gå dybt i Champions League.
Og så har Ferguson fejldisponeret i høj grad. Men den mand har gang på gang haft så utrolig en tiltro til sine spillere, og det er så tit set, at hans tiltro – om end den virker underlig for os fans – stadig holder fuldstændig stik.
Jeg synes, holdet ser stærkt ud. Bébé er stadig et spørgsmålstegn, og hvor vidt vi får en stærkere central midtbane at se er et spørgsmålstegn. Men at potentialet til at tage trofæer hjem i denne sæson er der, det er jeg ikke i tvivl om.
Måske endda ‘The United Way’.
