Stram op, Evra!

Nu bliver jeg simpelthen nødt til at fjerne bladet fra munden. Jeg har så længe været fortaler for Patrice Evra, og jeg er én af dem, som har været meget irriteret over den hetz, han har været udsat for iblandt os fans i lang tid efterhånden. Men nu kan jeg snart ikke mere.

I gårdsdagens Champions League-opgør blev vores venstreback, og endda anfører under seancen, endnu engang udstillet – ikke kun under åbningsmålet – men i flere situationer. Men lad os lige kigge på målet i første omgang. Selvfølgelig skal midtbanen ikke tillade en sådan åben aflevering ud til kanten, og selvfølgelig skal enten Jonny Evans eller Rio Ferdinand lægge tættere på deres mand i feltet, og absolut ikke lade sådan en situation blive farlig, men Patrice Evra har i den grad en stor del af skylden for, at vi igen kommer bagud.

Den senegalesiske kantspiller, Modou Sougou, vakte hovedrystende meget postyr over for Patrice Evra, der havde en ugidelig, doven, og helt igennem fraværende indstilling til opgaven at markere ham. Under målet kunne Sougou uden problemer trække mod baglinjen og finde sin mand i feltet, mens vores kære anfører luntede ligeså nonchalant efter, som om han ikke kunne være mere ligeglad. Det, at vi igen lader er så nemt mål gå ind, er i sig selv frustrerende, men at se vores kaptajns reaktion bagefter, er på samme måde chokerende. Han trak ikke en mine. Fuldstændig kold.

Modou Sougou fik 24 minutter på banen, og var i boldbesiddelse ikke mere end syv gange. Alle syv gange drev han gæk med Patrice Evra, og havde han fået længere tid på banen, så er jeg ikke sikker på, at vi havde fået tre point med fra Rumænien. Når vendingspunktet i en kamp er, at en kantspiller bliver skiftet ud, så ved du, at du har et problem med din venstreback. Rafael Bastos’ chance til sidst i kampen, hvor David de Gea måtte ud i en klasseredning, blev også kreeret i Evras side, og her dækkede han op på den lade måde, som vi efterhånden ser for tit. Alt for langt fra sin mand, gerne med hænderne på ryggen, og med et overfladisk forsøg på at stå i vejen for et indlæg.

Hvordan skal det ikke gå, når vi møder hold med betydeligt bedre spillere? Vi har jo allerede set det gå galt mod Tottenham, Southampton, og Everton især. Deres hurtige kantspillere havde til tider frit lejde til at føre den frem og gøre rigtig ondt på specielt Patrice Evra. Opskriften er jo så simpel for alle vores kommende modstandere – man skal ikke være hjerneforsker for at regne ud, at Alan Pardew i skrivende stund sidder og gnider sig hænderne, mens han planlægger, hvordan han skal udnytte denne kedelige tendens i Uniteds forsvar, som Evra, efter min mening, spiller hovedrollen i. Du får lov at bakse med Hatem Ben Arfa på søndag, Evra. Der skal sgu strammes op, hvis ikke han skal latterliggøre dig.

Hvor er den gejst, vi normalvis kan forbinde med Patrice Evra? Hvor er farten, hvor er vindermentaliteten, hvor er den mand, som jeg og mange andre har betegnet som verdens bedste venstreback i en lang årrække? Han er der ikke, og spørgsmålet er, om han nogensinde kommer igen.

Forrige artikel

Evans i kamp med tiden

Næste artikel

Lewandowski spøger i United igen

ANNONCE