Vigtig måned blev pludselig kritisk

Inden weekendens kamp imod Liverpool var jeg igennem længere tid blevet mere og mere træt af det trættende brokkeri fra Manchester United-fans, som ikke var tilfreds med David Moyes.

Jeg var træt af at høre snakken om at han skulle erstattes fra folk, som dels ikke har oplevet et United uden sportslig succes i deres liv, dels ikke havde nogen alternativ løsning på hånden.

For 2 uger siden deltog jeg endda i et radioindslag på P3, hvor jeg blev spurgt til eventuelle afløsere for David Moyes. Jeg slog på det tidspunkt fast at Moyes ikke var i fare og at snakken ikke gik på dette i miljøet. Men oh boy, hvor har det ændret sig.

Liverpool kampen var starten på det jeg siden Olympiakos-kampen har set som den vigtigste tid for Moyes. At ryge ud i Champions League er intet i forhold til at tabe til både Liverpool og Manchester City.. på hjemmebane. Hvis et sensationelt comeback udebliver på onsdag, så vil det blot være et mindre slag i nyrene i forhold til de to andre kampe, samt udekampen mod West Ham.

Snakken er også begyndt i miljøet og alle de sædvanlige tegn fortæller nu at det er alvorens time for David Moyes.

Men hvad skal der ske? 

Mit eget bud er at hvis resultaterne i de næste to kampe imod Olympiakos og West Ham udebliver, så er situationen så alvorlig at der tages action inden det højtprofilerede opgør med City. 

Jeg kunne så forestille mig at Ryan Giggs får til opgave at lede tropperne sæsonen ud, hvorefter man enten vil beholde ham eller finde en erfaren erstatning til posten.

Hvem det så skulle være? Det ved jeg ikke. Vi er lige nu i marts. Det giver mening at vente med at finde en kompetent afløser til sommer, hvor der sikkert sker nogle trænerrokeringer i forbindelse med VM. Så længe ansættelsen ikke sker for sent..

 

Forrige artikel

Medie: Bestyrelsen overvejer fyring

Næste artikel

Pearce støtter Moyes

ANNONCE