Historien om Adrian Doherty – det ulykkelige talent

Alle tilhængere af engelsk fodbold kender til The Class of ’92, der er den mest succesfulde årgang på Manchester Uniteds akademi til dato. Blandt de spillere, der slog igennem på Uniteds førstehold, kan nævnes Ryan Giggs, Paul Scholes, Neville-brødrene, David Beckham samt Nicky Butt, der er nuværende leder af den berømte ungdomsafdeling.

 

Drengen

På trods af at flere store navne fra årgangen slog igennem på førsteholdet, er det kun naturligt, at nogle af ungdomsspillerene aldrig fik debut og derfor skiftede til mindre klubber eller stoppede deres karriere i en ung alder. Blandt de sidstnævnte var Adrian Doherty, en genert dreng af nordirlandsk afstamning, der var tilknyttet Uniteds akademi fra slutningen af 1980’erne, og blev udråbt som et af de største britiske talenter på sin årgang.

Doherty blev oftest placeret på højrekanten for at udnytte sin høje fart og driblefærdigheder. På venstrekanten huserede Giggs og centralt Scholes, så det var store navne, Doherty spillede sammen med fra en ung alder. Ifølge Tony Park, der har skrevet en bog med titlen ”Sons of United”, var det Doherty, der var den bedste af de tre, og af samme grund var han også den ungdomsspiller, som Ferguson spåede den største karriere. I marts 1990 begyndte Doherty at træne med Uniteds førstehold, og selvom han kun var 16 år gammel, følte både han og trænerstaben, at han havde niveauet til at være med.

Allerede i denne alder blev han indkaldt til det nordirske U21-landshold, men Ferguson bad forbundet om at vente, til han var klar. Det store talent var indiskutabelt, og før han skrev under med United, forsøgte flere andre britiske topklubber at tilknytte ham deres akademi.

 

Skaden

Ferguson og hans trænerstab havde en klar plan for Dohertys karriere i United. Efter at have trænet med førsteholdet i nogle uger, var det meningen, at han skulle debutere i en kamp mod Carlisle, men kun få dage inden blev han skadet og udgik af kamptruppen. En scanning vidste, at korsbåndet i et knæ var beskadiget, og det er den type skade, som fodboldspillere frygter mest, for først skal knæet hvile i adskillige måneder, og derefter følger en ligeså lang periode med genoptræning.

Adrian Dohertys far, Jimmy, har aldrig tilgivet Ferguson og United for den behandling, hans søn fik under sit langvarige skadesforløb. Kontakten med klubben var minimal, og med tiden holdt Doherty op med at følge med i klubbens resultater, selvom de flere gange gjorde ham og hans familie opmærksom på, at de havde store planer for hans fremtid.

Doherty var aldrig interesseret i at se fodbold, kun spille det. Når han talte med andre ungdomsspillere, blev det tydeligt for dem, at han var anderledes, for i sin fritid læste han poesi og spillede guitar, og det var kun de emner, han ønskede at tale om. Biler og tøj var ikke noget, han gik op i, men selvom hans holdkammerater syntes, at han var svær at tale med, holdt de af hans specielle personlighed, og det vakte en stor begejstring, da han til en julefrokost satte sig op på en scene og spillede et cover af en Bob Dylan sang. Flere af hans tidligere holdkammerater har også afsløret, at han efter træning kunne finde på at tage til Manchesters bymidte og spille guitar i flere timer for alle, der gad at høre på ham.

 

Afskeden

Efter Dohertys knæ igen tillod, at han kunne spille fodbold, var hans interesse for sporten næsten forsvundet. Hans far havde i sin ungdom spillet for Derry City, så her han trænede med et par gange om ugen, og han spillede også en håndfuld kampe, mens han sideløbende arbejde på en chokoladefabrik. Gennem sin tid på det nordirske ungdomslandshold kendte han Brendan Rodgers, og Rodgers mindes, at Doherty ville hellige sit liv til musikken og prøve at finde et arbejde i industrien.

Det lykkes dog aldrig, og i 2000 flyttede Doherty til Amsterdam for at arbejde for en legetøjsfabrikant. Samme år deltog England i EM-slutrunden i Holland og Belgien, hvor Beckham og Scholes var blandt turneringens største stjerner. Kontrasten imellem dem kunne næsten ikke være større, men det blev den alligevel, da Doherty om natten den 9. maj faldt i en af Amsterdams mange kanaler. Han lå i koma i en måned, før han døde kun 26 år gammel.

I 2007 beskrev Inside United Dohertys tragiske historie. Gary Neville mindes ham med ordene: ”En nem dreng at omgås, der aldrig gjorde nogen vrede – bare en rar dreng,” mens Ryan Giggs beskrev hans evner med et enkelt ord: ”Fremragende!”

I 2016 udkom en bog Adrian Doherty med titlen:”Forever Young: The Story of Adrian Doherty, Football’s Lost Genius”.

ANNONCE